Fremtidens vindere i erhvervslivet bliver dem, der er gode til relationer
Det er nemlig, når vi mestrer det relationelle, at vi kan skabe stærke teams og tætte bånd til kunder og samarbejdspartnere. Men hvordan tager man sit følelsesliv med på arbejde uden at gå på kompromis med professionalismen?
Tekst Camilla Kikkenberg
Foto Ida Wang
VORES MÅDE AT VÆRE MENNESKE PÅ, GØR SIG GÆLDENDE BÅDE PÅ ARBEJDET OG DERHJEMME
At finde den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv er en udfordring, som mange møder – men de roller vi udfylder på arbejdspladsen og hjemmebanen er langt fra modstridende, siger Anja Skau og Mikkel Hørby, der begge er psykoterapeuter, og desuden grundlæggere og ledere af Skau Hørby, Institut for Psykoterapi og Erhvervscoaching.
De ønsker at aftabuisere brug af psykologisk viden og værktøjer, og hjælpe mennesker med at udvikle sig til gavn for både karrieren og privatlivet.
’Vi er jo de samme mennesker, uanset om vi har en pæn skjorte og et jakkesæt på,’ siger Anja, og argumenterer for, at de værktøjer, der er nødvendige for at trives som familiemedlem og som medarbejder eller leder i høj grad overlapper. ’De måder vi går til problemer på er ret ens, uanset om vi er på arbejde eller hjemme i familien, også selvom det ofte kommer til udtryk på forskellig vis.’
“Vi er de samme mennesker, uanset om vi har en pæn skjorte og et jakkesæt på.”
AT VÆRE GOD TIL TÆTTE RELATIONER ER DIN VIGTIGSTE KOMPETENCE
’I erhvervslivet har man traditionelt hyldet den stærke mand, som ikke viste følelser,’ siger Anja, der var advokat i en årrække, inden hun blev psykoterapeut og erhvervscoach.
’Men når man vokser op i en kultur, hvor man ikke udtrykker følelser, så lærer man at lægge afstand til sine følelser og i erhvervslivet har det tidligere været en styrke.
Problemet er, at når man ikke kan mærke sin følelser, så er det fordi, der er blevet skruet ned på alle områder, og det betyder, at man mister evnen til at forstå og have empati for andre f.eks. medarbejdere eller familiemedlemmer. På den måde bliver al forbindelse sværere, uanset om det gælder kunder og samarbejdspartnere eller familien.’
DEN HÅRDE LEDELSESSTIL DUER IKKE LÆNGERE
Årsagen til at mange, særligt drenge, historisk har lært ikke at mærke og vise følelser er, at vi har betragtet det at vise følelser som en svaghed, fordi vi blotter de steder, hvor vi bliver påvirket af andres handlinger og ord.
Men i moderne ledelse duer den hårde stil ikke mere. Det gælder om at have tætte relationer til sine kunder og kollegaer. Derfor bliver dem, der har stærke teams og mestrer det relationelle fremtidens vindere i erhvervslivet.
’Det at være fagligt dygtig er naturligvis stadig vigtigt,’ siger Anja. ’Men de ledere der virkelig differentierer sig, og kan fastholde sine medarbejdere, det er dem, der også kan det menneskelige.
“De ledere der virkelig differentierer sig, og kan fastholde sine medarbejdere, det er dem, der også kan det menneskelige.”
De generationer der kommer ud på arbejdsmarkedet nu og i det næste årti, er en efterspurgt vare og de gider ikke at finde sig i envejskommunikations og den type relationer, hvor forventningen kun går én vej. De vil lyttes til og have mulighed for at udvikle sig sideløbende med deres arbejdsplads.’
PSYKOLOGISK TRYGHED ER ALFA OG OMEGA
Undersøgelser viser, at de teams, hvor folk føler sig trygge ved både deres ledere og deres kollegaer, er mere innovative, mere kreative og mere forandringsparate, hvilket skaber bedre præstation på alle målte parametre.
Særligt for vidensvirksomheder, som vi har rigtig mange af i Danmark, er det ekstremt vigtigt med gode menneskelige kompetencer, for virksomhedens produkt er mindre synligt og derfor afhænger både salg og internt samarbejde i endnu højere grad af tillid.
Evnen til at udvise og opbygge tillid grundlægges for det meste i barndommen, siger Anja.
BARNDOMMENS STRATEGIER KAN BLIVE TIL VOKSENLIVETS SNUBLETRÅDE
’Den perfekte barndom er desværre en illusion,’ supplerer Mikkel Hørby, cand. pæd. i pædagogisk psykologi, familie- og parterapeut og supervisor. ’For som små børn er vores nervesystem meget umodent, og vi har derfor et mindre stærkt beredskab, når vi møder uro og konflikt.
Af den årsag udvikler vi en strategi, bliver vrede, kede af det eller trækker os og bliver tavse, alt efter hvad der nu giver mindst skældud og uro i det hjem vi vokser op i. Og med tiden bliver den strategi automatiseret, til den til sidst bare er den måde vi nu engang går til konflikter på.
Når vi så bliver voksne, kan konflikten lige så vel være en svær samtale på arbejdet, som det kan være en uenighed i hjemmet, men vores nervesystems umiddelbare reaktion vil være den samme, selvom vi ofte vil vise den forskelligt alt efter, om vi sidder i et bestyrelsesmøde eller skændes med vores partner.’
Med andre ord kan de strategier, der engang gav mening i vores barndom, blive til snubletråde, der som voksne forhindrer os i at blive stærke ledere, gode ægtemænd og koner, empatiske og nærværende forældre.
3 TIPS TIL AT BLIVE EN EFFEKTIV OG EMPATISK LEDER
’Når det handler om at være en effektiv og empatisk leder, der kan skabe tryghed og følgeskab, er der tre helt essentielle egenskaber, der gør sig gældende,’ siger Anja.
For det første er aktiv lytning og forståelse afgørende. En dygtig leder skaber et rum for dialog, åbenhed og respektfuld kommunikation, hvilket giver lederen en dybere forståelse for medarbejdernes behov
2. For det andet indebærer det at lederen tør være autentisk og vise sårbarhed. Ved at være ærlig og dele personlige erfaringer og følelser kan en leder skabe tillid og støtte gennem åbenhed i kommunikationen.
3. Endelig er evnen til at motivere og inspirere medarbejdere afgørende. En dygtig leder er i stand til at fastsætte klare mål og forventninger samt anerkende og belønne god præstation, så de motiverer medarbejderne til at yde deres bedste.
’Og mange af de værktøjer kan vi også drage fordel af som forældre og partnere,’ siger Mikkel.
PASSER DU PÅ DIT FYSISKE HELBRED, MEN GLEMMER DET PSYKISKE?
I det moderne samfund har vi ofte travlt med at pleje vores fysiske helbred. Men hvis konflikter påvirker os så meget både i og udenfor arbejdstiden, hvorfor gør vi så ikke mere for vores mentale og psykologiske helbred?
Vi forsøger at spise sundt og træne regelmæssigt for at sikre, at vores kroppe er sunde og i god form. Men vi glemmer sommetider vigtigheden af at tage lige så godt vare på vores sind og følelsesliv som på vores kroppe. Og det endda selvom vores mentale trivsel direkte påvirker både vores arbejdsliv og vores privatliv.
’Vi går helt naturligt til lægen, hvis vores krop er syg eller overbelastet og udviser symptomer, vi ikke ved hvordan vi skal løse,’ siger Mikkel. ’Alligevel er folk ofte gået alt for længe med mental overbelastning inden de søger hjælp.
Og det er synd, for mental overbelastning kan afhjælpes, men så længe du pakker den væk og forsøger at ignorere den, skaber den dårlige forhold for både dig selv og dem omkring dig – såvel arbejdskollegaer og medarbejdere som børn og ægtefæller.’
VORES MENTALE TRIVSEL PÅVIRKER VORES ARBEJDSLIV
Når vi føler os overvældede eller udbrændte, afspejler det sig desuden i vores præstationer og generelle trivsel på arbejdspladsen.
’Hvis arbejdslivet begynder at føles som en byrde,’ siger Anja, ’er der selvfølgelig noget man kan gøre her og nu for at genoprette balancen, men det er også vigtigt at søge indsigt i, hvorfor man er nået dertil og hvordan man undgår at ende der igen, og det kræver ofte hjælp udefra i form af terapi eller coaching.’
ENGAGERET FAMILIEMENNESKE OG DEDIKERET MEDARBEJDER
Nogle af Skau Hørbys mest populære kurser er da også workshoppen i arbejdslivsbalance samt den 1-årig lederuddannelse Det Personlige Lederskab.
Workshoppen fokuserer på at give værktøjer til at håndtere stress og travlhed, og prioritere de mange forskellige krav vi ofte møder i vores liv fra både arbejdet og familien.
Lederuddannelsen har til formål at udvikle personlige ledelsesevner, herunder håndtering af relationer og evnen til at inspirere og engagere andre, og skabe synlige resultater.
I løbet af efteråret vil Skau Hørby - Institut for Psykoterapi og Erhvervscoaching i øvrigt udbyde kortere uddannelser indenfor Erhvervscoaching og Familierådgivning.
“Vores nervesystems umiddelbare reaktion vil være den samme, selvom vi ofte vil vise den forskelligt alt efter, om vi sidder i et bestyrelsesmøde eller skændes med vores partner.”
NÅR VI LÆRER OS SELV AT KENDE BIDRAGER VI POSITIVT TIL ARBEJDSKULTUREN
Uanset om det er arbejdslivet eller familielivet, der er den motiverende faktor for at udvikle vores personlige lederevner, så hersker der hos Anja Skau og Mikkel Hørby ikke nogen tvivl om vigtigheden af at betragte psykologisk velvære på lige fod med fysisk sundhed.
’Hvis der er noget positivt ved travlheds-epidemien,’ siger Anja. ’Er det, at vi bliver presset til at lære os selv bedre at kende, for at vi kan prioritere vores begrænsede tid og ressourcer, så de stemmer overens med vores værdier og mål i livet.’
Læs mere om Skau Hørby - Institut for Psykoterapi og Erhvervscoaching på instituttets hjemmeside eller følg med på Instagram.