Jeg har lavet så uendeligt mange dårlige tegninger
David Ebbesen er illustrator og Art Director. Hans arbejdsliv drejer sig om at tænke kreativt, men det gør hans privatliv også. Der er nemlig utroligt mange fordele ved kreativitet, siger David. Men det kræver, at du først bliver tryg ved tanken om, at dårlige idéer ofte er vejen til de gode.
Tekst Camilla Kikkenberg
Illustrationer David Ebbesen
David tegner under navnet En streg i luften
’Jeg elsker at udfordre vanetænkning,’ siger David Ebbesen, der er illustrator og Art Director. ’For hvordan mærker du ellers livet suse igennem dig uden at arbejde dig selv ihjel i jagten på en ferierejse til Seychellerne, en ny Porsche eller den næste Ironman. Jeg tror, at de fleste af os bliver følelsesløse af forudsigeligheden i hamsterhjulet, så vi presser på og arbejder hårdere og hårdere for at mærke os selv igen, men måske vi i virkeligheden ikke skal gøre mere, bare gøre tingene anderledes.’
LEG ER ALFA OM OMEGA
Giver din hverdag dig følelsen af leg? Ifølge David, er den følelse alfa og omega, både når det gælder at udfordre vanetænkning, men også når det kommer til vores mentale trivsel. Og David har selv formået at gøre leg til en central del af sit arbejde.
Hvis du bor i København, kender du måske Davids karakteristiske og humoristiske streg fra Original Coffee, Wulff & Konstali og Gorms pizza. David har desuden lavet et væld af illustrationer til bøger og magasiner, vægmalerier for bl.a. Playstation, animantionsfilm for Aids-fondet, SoMe kampagner for bl.a. Tuborg, karakterdesigns for Toyota og Telenor og flere andre, samt konceptudvikling og visuelle identiteter for diverse medicinalfirmaer og andre små og store virksomheder. Han arbejder på et stort Københavnsk bureau og tegner privat under navnet En streg i luften.
Og David vil gerne slå et slag for, at kreativitet ikke kun er for folk som ham, der arbejder i kreative fag. Han mener, at vi alle sammen kan få en gladere hverdag, hvis vi giver mere plads til kreative tanker og aktiviteter.
“Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du får dårlige idéer og kommer med dårlige forslag eller lave grimme tegninger.”
VI SNYDER OS SELV, HVIS IKKE VI LÆRER AT STÅ I DET UVISSE OG PRØVE OS FREM
Når vi slipper kreativiteten løs, giver vi nemlig slip på dommeren inden i. Ham der sidder og hvisker sin dom i vores øre, hver gang vi foretager en handling. Godt nok, ikke godt nok, decideret skamfuldt!
Men vi skal ikke være så bange for fejl, mener David. ’Noget af det vigtigste overhovedet, når man gerne vil være mere kreativ, det er, at man ikke får koblet det sammen med ens personlighed. Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du får dårlige idéer og kommer med dårlige forslag eller lave grimme tegninger.
Det er en del af processen, som man er nødt til at omfavne lige så kærligt som de gode idéer og flotte tegninger, og hvis man formår at gøre det, så rammer man af og til noget, der er fantastisk.’
David mener, at vi kan hjælpe os selv og hinanden ved at ændre vores tankegang om det at fejle. Ordet alene peger os straks i retning af, at noget er gået galt. I stedet bør vi se vores dårlige og fejlslagne idéer, som eksperimenter og mulige retninger vi kan vælge at gå videre med.
’Vi skælder ikke børn ud for deres fejl, men roser dem for deres fremskridt. De befinder sig i en verden, hvor de hele tiden fejler og alligevel får ros. Når de sætter sig på halen for 700. gange, så rejser vi dem op og siger prøv igen, og klapper når det lykkes dem at tage et enkelt skridt. Men sådan er det langt fra for de fleste voksne. Vi bliver ofte irettesat for bare et enkelt fejltrin og glemmer som regel at give nok ros for de fremskridt vi hele tiden bidrager til.’
KREATIVITET JAGER TRUMMERUMMEN PÅ FLUGT
David er netop fyldt 43 og han oplever, at flere omkring ham rammes af midtvejskriser. ’Det handler i høj grad om at tingene står både stille og går rigtig hurtigt. Der er nok at se til med arbejde og børn og alt muligt andet, men hverdagen er i høj grad den samme hver dag. Alting er sindssygt forudsigeligt. Og der kan kreativitet være guld værd for os rent personligt.
Vi har nemlig brug for at udfordre os selv, uden at det nødvendigvis skal betyde flere og større ansvarsområder, for det har vi muligvis hverken overskuddet eller kompetencerne til. Men vi har brug for, at der sker et eller andet. Noget nyt. Og det kan godt starte med den måde vi serverer morgenmad på.’
“Giv dig selv lov til ikke at producere noget brugbart.”
GIV DIG SELV LOV TIL IKKE AT LAVE NOGET BRUGBART
Det lyder måske som hårdt arbejde at skulle være kreativ og nyskabende, men David mener ikke, at kreativitet nødvendigvis handler om konstant at være aktiv. Det handler lige så meget om at læne sig lidt tilbage for at observere og vænne sig til at få øje på detaljerne.
’Giv dig selv lov til ikke at producere noget brugbart,’ siger David. ’Tillad dig sommetider bare at suge indtryk til dig, uden at du straks tænker på, hvordan du kan bruge dem. Det er den følelse du sikkert kender af at sidde på en fortovscafé på din ferie og bare nyde solen og kaffen og menneskene omkring dig. I den situation tænker du ikke straks, at du skal bruge øjeblikket til andet, end bare at indtage det og nyde det.’ Og den følelse kan du godt genskabe derhjemme, hvis du lægger tanken om at være nyttig hele tiden lidt væk.
Det betyder ikke, at indtrykkene ikke nødvendigvis bliver nyttige, hvis du får brug for dem en dag. Men så skal de nok selv komme frem igen. ’Ligesom bekymringer kommer op af sig selv, når du skal sove, så kommer de finurlige og skæve indtryk også op, når du slapper af og mindst venter det,’ siger David.
HVIS VI MANGLER NYE INDTRYK GÅR VI I STÅ
Hvis vi mangler stimuli og indtryk går vi i stå. Vi bliver følelsesløse og mister glæden, og så kan der hurtigt snige sig tanker ind på os om, at vi skal jumpstarte livet med noget nyt til garderoben eller en eksklusiv ferierejse, men vi behøver ofte ikke meget mere end tid på en solbeskinnet bænk med en god kop kaffe, før livet langsomt begynder at blomstre i os igen.
David opfordrer derfor til, at vi kigger på, hvordan vi prioriterer vores tid. Hvor meget arbejder vi og hvornår vi holder fri? Og er vi egentlig tilfredse med den måde vi bruger vores tid på? Måske målet for skal være kaffetid i solen to gange om ugen, og ferie én gang om året – i stedet for ferie 3 gange om året, og kun kaffetid i solen når vi er på ferie.
DE FAG HVOR DER KUN VAR ÉT RIGTIGT RESULTAT, KEDEDE MIG HELT ENORMT
David har tegnet siden han gik i skole og havde svært ved at holde koncentrationen i de fag, hvor han ikke kunne få lov at bruge sin fantasi. ’Alle mine kladdehæfter var doodlet helt til,’ siger David. ’I starten var lærerne efter mig, men på et eller andet tidspunkt gav de ligesom op og fandt ud af, at det for mig var en måde at høre efter på. Jeg brugte tegningerne til at bearbejde de ting jeg hørte. Det var simpelthen en nødvendighed for, at jeg kunne være der.
På et tidspunkt begyndte det så også at blive den ting, jeg fandt anerkendelse i, hvilket blev en drivkraft til at fortsætte og gå videre med det. Jeg kan huske på et tidspunkt i de større klasser, at jeg blev hevet til side af læreren, som sagde til mig, at jeg skulle holde op med at tegne i matematikhæftet med de ternede felter. Og jeg tænkte bare ”Nu igen!”
Men så sagde han, at han syntes det var synd, at man ikke kunne se tegningerne ordentligt. Han syntes, at jeg burde begynde at tegne på noget papir uden tern, så jeg kunne udtrykke mig lidt mere tydeligt, for så kunne det komme i skolebladet. Det var faktisk første gang, at jeg fik beskeden, at det kunne bruges til noget.
Den der følelse af rent faktisk at kunne bidrage med noget, den var enormt positiv.’
Produkter du måske kan lide…
DET KAN FØLES ENORMT SÅRBART, NÅR DER IKKE ER NOGET RIGTIGT ELLER FORKERT SVAR
For David er selve den kreative proces og arbejdet med idéerne bag tegninger, det allermest interessante ved hans arbejde, men da han var ung var det ikke altid let at stole på processen.
’Min proces kræver, at jeg er til stede i arbejdet på en meget legende måde, så det bliver en arbejdsindsats, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert resultat. Og det kan være utroligt sårbart, hvis man er ung og bare enormt gerne vil lave noget, der ser fedt ud.’
“Da jeg var ung ville jeg også gerne lave noget, som folk syntes var flot. Jeg ville gerne have anerkendelse og mærke, at det var rigtigt, det jeg lavede.”
‘Da jeg var ung ville jeg også gerne lave noget, som folk syntes var flot. Jeg ville gerne have anerkendelse og mærke, at det var rigtigt, det jeg lavede.
Men jeg fandt også ud af, at den anerkendelse for at lave flotte ting, endte med at være meget begrænsende. Jeg kunne jo ikke tegne hvad som helst, hvis jeg gerne ville have den anerkendelse. Der blev sat en grænse for, hvor jeg kunne bevæge mig hen i mine tegninger. Og sådan en grænse gør, at den legende proces forsvinder.’
Det er derfor vigtigt for David, at det grimme og fjollet til at starte med har samme værdi som det pæne.
Se David tegne en vægillustration for Playstation
DÅRLIGE IDEER ER VEJEN TIL DE GODE
’Jeg får stadig flere dårlige idéer end gode, men jeg er blevet god til at genkende de gode idéer og luge de dårlige fra, så jeg kan kaste hoveddelen af min energi i de gode idéer, der dukker op mellem de dårlige og kedelige og mellemgode.’
David har erfaret, at kvantitet er noget af det vigtigste, når man skal skabe nye idéer. For jo flere idéer der er, jo flere måder kan man kombinere dem på og skabe noget nyt. Og det tager lidt tid, men evnen til at generere mange idéer kan også trænes. Det handler bare om at blive ved.
“Jeg får stadig flere dårlige idéer end gode, men jeg er blevet god til at genkende de gode idéer og luge de dårlige fra.”
Og forskningen støtter David. I bogen ’Atomic Habits’ fra 20XX refererer forfatteren James Clear til en erfaring som Professor Jerry Uelsmann fra University of Florida gjorde sig, da han et år prøvede noget nyt med en klasse han underviste i fotografi. Den ene halvdel af klassen bad han tage så mange fotos som muligt. Jo flere man havde taget ved semesterets afslutning, jo højere karakter fik man.
Den anden del af klassen bad han derimod om at levere det ypperste af det ypperste. De behøvede kun at aflevere ét eneste foto ved semesterets afslutning, til gengæld skulle det være perfekt, hvis de skulle have en god karakter.
Ved semesterets afslutning blev professoren overrasket over at opdage, at samtlige rigtig gode foto kom fra elever i gruppen, hvor det handlede om kvantitet fremfor kvalitet. De havde eksperimenteret med lys og komposition og langsomt lært af deres fejl og forbedret sig, mens de havde knipset løs på kameraerne. Eleverne fra gruppen, der skulle levere det sublime, havde derimod brugt tiden på at prøve at udtænke, hvordan de ville opnå det bedste resultat, i stedet for at eksperimentere og gøre sig erfaringer.
LEG ER ET AFGØRENDE ELEMENT, NÅR DET KOMMER TIL BÅDE TRIVSEL OG INNOVATION
Vi kan godt få elementer af leg ind i vores job, selvom vi måske arbejder langt fra den kreative branche og har et tungt ansvar at løfte. Det kan blandt andet handle om at få skabt et arbejdsmiljø, hvor det er undersøge nye måder at gøre tingene på, er velkomment.
David opfordrer derfor til, at vi får kigget på, hvordan vi skaber trygge rum på arbejdspladsen, så både medarbejdere og ledelse tør at være nysgerrig og udforske innovative løsninger og komme med dumme idéer.
Sommetider kan en idé nemlig godt virke helt åndssvag første gang, vi hører den, bare fordi det er en ny måde at se tingene på, men faktisk vise sig at være ret genial, når man lige har fået tygget på den.
INSPIRATION ER SOM ET GODT NETVÆRK, DER SKAL OPBYGGES OG PLEJES
At tage sig tid til at få ny inspiration er uvurderligt, mener David, der oplever, at alt for mange springer den del af processen over og vil direkte til idéfasen.
’Inspiration er lidt som et godt netværk. Det bliver du nødt til at bygge op løbende, for i det øjeblik du står og skal bruge det, der er det for sent. Hvis man skal blive rigtig dygtig til at sprinte en 100-meter, så bliver man jo også nødt til meget jævnligt at lægge en masse træningspas ind, så man er forberedt, når det gælder. Det samme gælder inspiration.’
“Inspiration er lidt som et godt netværk. Det bliver du nødt til at bygge op løbende.”
David oplever, at det ofte bliver formålsorienteret for hurtigt, i stedet for at man tager sig tid til nysgerrigt at undersøge forskellige idéer og først derefter luge dem igennem med et bestemt formål for øje.
FÅ RO PÅ OG GIV DIG TID TIL AT FORDØJE
Men hjernen har også brug for tid til at fordøje.
’Hjernen skal have noget ro, for at den kan bearbejde indtrykkene,’ siger David. ’Lægge dem ordentligt på plads derinde på lagerhylderne, så de senere kan blive omformet til noget andet gennem dit unikke udtryk. Hvis vi japper igennem for at kunne præsentere resultatet hurtigst muligt, så er det med garanti ikke det bedste resultat vi når frem til.’
Og det kræver disciplin helt magen til den vi bruger, når vi går i træningscentret. Det kan fx være at mediterer 20 minutter hver dag i frokostpausen. Det kræver enorm disciplin ikke at bruge de 20 minutter på at scrolle telefon eller lave noget andet, for når alternativet umiddelbart er sjovere, så har vi bare en tendens til at vælge det.
KOM IGANG MED AT TÆNKE KREATIVT
Davids gode råd til at få mere kreativitet ind i din hverdag:
1. Server morgenmaden på en ny måde. Selv din teenager vil trække på smilebåndet, hvis du giver pandekagerne to ekstra klatter dej som Mickey Mouse ører.
2. Tegn ansigt på den kaffedråbe du har spildt på din serviet eller giv den en skør hat.
3. Saml kastanjer på vej hjem og lav kastanjedyr, når du kommer hjem. Virker også med perleplader, når det ikke er sæson for kastanjer.
4. Lær at spille et nyt instrument eller mal et portræt af din kone.
5. Prøv at huske indkøbssedlen udenad ved at lave et hukommelsespalads, hvor de stearinlys du skal huske at købe, kommer op at skændes i lysestagen. Lyder det mærkeligt? Så er det fordi overraskende ting er gode for din kreativitet. Læs mere længere nede i artiklen.
6. Gå en tur og virkelig kig dig omkring. Lad telefonen bliver hjemme og prøv at lægge mærke til så mange detaljer du kan. Hvad dufter der af? Hvordan føles temperaturen mod din hud? Hvordan har hende, der cykler forbi, bundet sine snørebånd.
7. Lav tankeeksperimenter, når du sidder i en bil eller i lufthavnen. Hvad laver ham, der sidder derovre? Han fisker sten i Kattegat og spiser altid tre håndmadder med rullepølse til frokost. Og hende der, hun har lige solgt sit hjem og købt en campervan, som hun vil køre tværs over Canada i, mens hun strikker veste til egern, der har brækket et ben. Du kan også bare observere. Der behøver ikke at komme et morsomt resultat eller noget brugbart ud af dine observationer.
HUSK TING MED KREATIVITET
David træner sin kreative muskel på mange måder. Udover jævnligt at fylde inspiration på idémotoren fra sin omverden i form af alt fra tegneserier og kunstbøger over musik til udstillinger, så bruger og leger han også med kreativiteten i sine tanker. Blandt andet har han eksperimenteret med at bygge såkaldte hukommelsespaladser, som en måde at huske lange lister af ting.
’Jeg er fascineret af den her måde at kunne huske ting på, fordi man arbejder mentalt med at skabe billederne inde i hovedet i stedet for på en skærm eller på papir. Det er en måde at få kreativitet ind i hverdagen, når jeg memorerer indkøbslisten på den her måde.’
Din korttidshukommelse kan indeholde mellem 5 og 9 ting, og jo mindre betydning en ting har for dig, jo kortere tid gemmer du den. Hvis du gerne vil kunne huske flere ting og i længere tid, så skal du omsætte det til noget, der giver mening for dig. Og det kræver at du inddrager dine sanser.
BYG DIT HUKOMMELSESPALADS AF BARNDOMSMINDER
’Folk der virkelig har trænet deres hukommelse meget, og kan huske 1000 decimaler til Pi eller den slags, bruger ofte en teknik, der hedder et hukommelsespalads,’ fortæller David. ’Teknikken går ud på, at du inde i dit hoved bygger et palads ud af steder, du kender rigtig godt. Det kan være omgivelserne fra din barndom.
Du kan fx forestille dig, at når du går ind ad paladsets ene dør, så kommer du ind i din barndoms køkken, og gennem den næste dør kommer du ud på en fodboldbane, hvor du ofte spillede fodbold, og på den måde, kan du selv skabe så meget plads, som det nu kræver for at kunne huske det, du gerne vil huske.
Du laver så nogle ruter gennem dit palads, hvor du hægter forskellige billeder på de ting, du skal huske. Hvis du fx skal ud at handle ting fra en lang indkøbsliste, hvor du skal købe flæskesteg og mælk og en masse andre ting, så går du ind i dit palads og ovre i hjørnet, sidder der en gris fast i den vase, der stod i dine forældres stue. Og så husker du, at du skal købe flæskesteg.
Og lidt længere inde, sidder der en ko og græder, men i stedet for tårer, så vælter der mælk ud. Jo mere skøre og groteske billeder du laver, og jo mere du aktiverer dine sanser, desto mere har du at gribe fat i, når du skal genkalde billederne igen.
Hvis du laver et billede, hvor koen græder så meget mælk, at det stiger op til knæene og du nærmest kan mærke mælken om benene nede i supermarkedet, så kan jeg love dig for, at du husker mælken.’
Følg David på Instagram @enstregiluften
Og se hans portfolio her.
Vil du læse mere?
