Skriver du din menstruation i arbejdskalenderen?
Ellers burde du måske overveje at begynde på det. Ifølge kropsterapeut Doro Knudsen oplever mange kvinder nemlig at blive både gladere og få mere energi, når de planlægger arbejdet efter deres cyklus.
Tekst Camilla Kikkenberg
Alting i naturen har en cyklus – også mennesker
Er dit energiniveau omskifteligt som vinden, umuligt at blive klog på, eller følger mange kvinder blot et mønster, man skal lære at forstå? Måske endda et tilbagevendende mønster, der hænger sammen med menstruationscyklussen? Det sidste mener Doro Knudsen, kropsterapeut og indehaver af virksomheden cyklusvisdom, hvor hun arbejder for at udbrede kendskabet til de mange fordele, som menstruationscyklussen har at byde på.
ALTING HAR EN CYKLUS
Alting har en cyklus. Vi fødes og vi dør. Året har sine årstider, dagen sin gang. Solen har en cyklus på 11 år med perioder af voldsomme solstorme og perioder af mere rolig aktivitet, og (biologiske) kvindekroppe har en menstruationscyklus på gennemsnitligt 28 dage. Men hvad kan vi så bruge menstruationscyklussen til?
For 2000 år siden skrev Virgil i Æneiden, at kvinder er omskiftelige som vinden og umulige at blive kloge på, mens han i samme værk kalder året for cirkulerende, og forskellen mellem de to ligger jo i forståelsen af forandringens mønster. For så længe Virgil er forberedt på, at vinteren kommer, kan han godt acceptere, at den visse år bliver mere streng end andre, men hos kvinderne ved han ikke, hvad han kan forvente, så deres foranderlige natur synes uforudsigelig.
UDNYT DINE RESSOURCER OPTIMALT
Doro Knudsen, kropsterapeut og ejer af cyklusvisdom, mener, at vi kan udnytte vores ressourcer mere optimalt, når vi kender og forstår menstruationscyklussens mønster.
Der er nemlig en mening i det her med, at en cyklus har perioder med megen energi og perioder med mindre. Vi kan ikke bruge vores energi optimalt om dagen, hvis ikke vi hviler om natten. Foråret bliver ekstra næringsrigt og sommeren mere frodig, når alt der dør i efteråret, ligger og formulder under vinteren. Men for at udnytte variationen til det gode, hvile om natten og være aktive om dagen, skal vi kunne kende forskel på nat og dag, og evne at tilpasse vores aktivitetsniveau, så vi får mest muligt ud af det sted, vi nu engang er i vores cyklus.
Det kræver dog, at flere bliver opmærksomme på menstruationscyklussens potentiale, siger Doro, så man bedre kan tilrettelægge sit liv efter den, og fx undlade at lave aftaler efter arbejde i dagene lige op til menstruationen og måske endda planlægge det vigtige møde til et par dage efter blødningen er gået i gang, i stedet for at lægge det dagen lige inden, hvor energien for de fleste er mere indadvendt. Men først må vi forstå cyklussen.
HVAD ER EN MENSTRUATIONSCYKLUS EGENTLIG
En cyklus er et gentagende mønster af forskellige faser, og når Doro skal forklare, hvad menstruationens cyklus er, bruger hun ofte årstiderne til at illustrere menstruationens faser, for årstiderne er noget vi alle kender og forstår. ’Kvinder gennemlever hver måned alle de fire årstider, som et år består af,’ siger hun, ’fordi der er nogle hormonniveauer, der påvirker os. Hvis vi forstår de bølger af skiftende hormoner, så kan vi bedre arbejde med dem, i stedet for at arbejde imod dem.’
Når vi ikke forstår, hvad der foregår i vores krop, og måske ikke ser sammenhængen mellem vores energiniveau og menstruationscyklussen, så går det ofte ud over humøret. For så er vi mindre tilbøjelige til at lytte efter og tillade os selv at opfylde vores egne behov, fordi vi ikke forstår, hvorfor vores behov ikke er de samme som i sidste uge. ’Og det er noget skidt!’ siger Doro. ’For hvis vi ikke tillader os selv lidt mere hvile i løbet af vinteren og gør brug af vinterens potentiale for indendørs arbejde, er der ikke al den sprudlende energi til at gå ud for at spire og gro i sommeren, og så er der intet at høste i efteråret.’
“Vores evne til at træffe beslutninger er i langt højere grad afhængig af vores krop og vores følelser, end vi selv er tilbøjelige til at tro.”
HVORFOR MENSTRUERER VI
Helt overordnet forekommer menstruationen på grund af tilstedeværelsen af æggestok og livmoder, samt de to hormoner, der styrer dem, nemlig østrogen og progesteron, som udover at dirigere menstruationen, også har indvirkning på resten af vores krop og kan påvirke os følelsesmæssigt.
Det ene hormon, østrogen, styrer den første del af cyklussen, som Doro kalder forår og sommer, da vi i denne periode biologisk set oplever en øget lyst til at gå ud i verden, finde os en mage og lave en baby. Hormonet påvirker os i en sådan grad, at vi føler os mere tiltrækkende, selvsikre og modige, man kan endda se det, da vores hud ofte bliver pænere. Det er østrogen, der får ægløsningen til at finde sted.
Når vi så har haft ægløsning, og en graviditet kunne være opstået, men de fleste måneder af vores liv ikke er det, så dykker niveauet af østrogen, og man kan få en post-ægløsningsblues, indtil produktionen af et andet hormon øges og træder ind på banen. Det er det graviditetsbevarende hormon progesteron, der sørger for, at hvis vi har lavet en baby, så går vi hjem og passer lidt bedre på os selv, pakker os lidt ind og sørger for at få styr på tingene og bygge en rede, så vi er klar, hvis der kommer en baby. Doro kalder denne periode efterår og vinter, hvor energien nu er mere indadvendt.
Progesteronet beder os simpelthen om at passe godt på os selv, og mærke ekstra godt efter, hvad det er, vi har brug for, og det gør det ved at gøre os mere følsomme. Smart! I al fald, hvis det man er ude efter er at sikre artens overlevelse. Hvis man er ude efter at præstere non-stop på arbejde eller i andre hjørner af livet, er det måske mindre smart på den korte bane, og hvis det er de krav, vi selv eller vores omgivelser stiller til os hver eneste dag i måneden, kan det få os til at prøve at ignorere cyklussen.
Men det er synd, for udover at vi på den lange bane risikerer at blive mere stressede og ulykkelige, hvis vi konstant ignorerer kroppens behov og trumfer en vilje om kontinuerlig præstation og aktivitet igennem, så går vi også glip af alle de gevinster, som cyklussens skiftende tempi kan bidrage med.
“Når vi ikke forstår, hvad der foregår i vores krop, og måske ikke ser sammenhængen mellem vores energiniveau og menstruationscyklussen, så går det ofte ud over humøret.”
FORSTÅ DIN CYKLUS OG TRÆF BEDRE BESLUTNINGER
Vores evne til at træffe beslutninger er i langt højere grad afhængig af vores krop og vores følelser, end vi selv er tilbøjelige til at tro. De fleste af os har nemlig en tendens til at tillægge vores tanker og intellekt overdreven stor betydning i beslutningsprocesser, selvom vores kropslige fornemmelser og følelser faktisk er en utrolig stor medspiller, når vi træffer beslutninger – uanset om vi er bevidste om det eller ej. Noget blandt andet den Nobelprisvindende psykolog Daniel Kahnemann har skrevet flere bøger om.
Du har måske hørt om en af undersøgelserne, der viste, at et hold dommere var langt mere tilbøjelige til at give hårdere straffe, jo tættere de kom på frokost-tid. Med andre ord så de mildere på forbrydelser og lov-overtrædelser, når de var mætte og netop mødt ind, men jo mere de tærede på overskuddet og igen havde brug for mad og pause, jo hårdere blev også deres udmåling af straffe for forbrydelser og lov-overtrædelser indenfor samme kategori. Og det selvom de alle var dygtige, erfarne og veluddannede fagfolk.
Jo bedre vi lærer os selv at kende, og forstår bevæggrunden for vores tanker og følelser, jo bedre beslutninger kan vi med andre ord træffe, og det er en fordel både for os selv, vores arbejdsgivere og samfundet som helhed.
IKKE ALLE REAGERER ENS
Ligesom vi er forskellige på alle andre punkter, er det også forskelligt, hvor påvirkede vi er af menstruationshormonerne, men alle menstruerende væsener er uundgåeligt påvirket i de retninger Doro beskriver, ellers ville menstruationen rent fysisk ikke finde sted. Om vi bliver følelsesmæssigt påvirket afhænger til dels af, hvor opmærksomme vi er på forandringerne og hvor godt vi er vant til at mærke efter, dels om resten af kroppens system er i balance – og så er der bare en stor medfødt margin for, hvor påvirket vi er af vores menstruationscyklus.
’Nogle kvinder er så påvirket, at de oplever PMS, præmenstruelt syndrom, hvor de bliver vrede, irriterede og frustrerede,’ siger Doro. ’ Det kan handle om, at vi er ude af balance enten fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt op til menstruationen, og så kommer vi bevidst eller ubevidst til at modarbejde bevægelsen indad. Det kan også være, at vi er så vant til, at vi skal præstere i verden, hvad end det er for at gøre os fortjente til vores løn eller for at opnå anerkendelse, at vi nægter os selv den indadvendte ro og hvile, som vi måske føler kalder på os.’
For nogle fungerer dette fint i perioder, men de fleste vil opleve spidsbelastede perioder, hvor kroppen råber højere og højere, indtil det er så ubehageligt, at vi er tvunget til at lytte efter, og i de fleste tilfælde bliver nødt til at give os selv den hvile, kroppen har brug for, men for alt for mange kommer det tidspunkt først, når vi er tæt på at lide af regulær stress.
KOM IGANG MED AT KORTLÆGGE DIN CYKLUS
Her kommer Doros råd til at komme i gang med at mærke din krop og kortlægge nogle af de sammenhænge der måske er mellem din cyklus og dit humør eller energiniveau.
Skriv ned hvordan du har det. Hvis man gerne vil i gang med at mærke sin krop og i særdeleshed, hvilke tanke- og handlemønstre der følger med ens menstruation, skal man begynde at skrive en enkelt sætning eller to ned hver dag i løbet af en cyklus. Start på din næste menstruations første dag og beskriv, hvordan du har det.
Se om du kan genkende et mønster. Når du så har gjort det en hel cyklus, kan du så småt begynde at danne dig et overblik over mønsteret. En given cyklus kan jo sagtens være påvirket af andre ting. Det kan være at du har læst til eksamen, hvor du har været lidt ekstra presset eller måske det har været sommerferie og du rigtig har fået slappet af.
Fortsæt et par måneder. Hvis du fortsætter et par cyklusser i træk, får du et ret godt billede af netop din cyklus og hvordan din krop, dine tanker og dit humør er påvirket af den, så du bedre kan tilrettelægge din hverdag, så den arbejder med cyklussen og ikke imod den.
Følg månen hvis du ikke har menstruation. Hvis en mand eller andre ikke-menstruerende gerne vil lære mere om cyklus-visdom, kan de bruge månens faser, der én til én spejler menstruationens faser, og skriv ned eller brug blot lidt tid på at mærke efter, hvordan du har det i kroppen hver dag i en given månecyklus.
Produkter du måske kan lide…
BLIV KLOGERE PÅ BÅDE DIG SELV OG LIVET
’For mig er cyklus visdom et redskab, der hjælper os med at forstå både selve menstruationen og vores behov i forbindelse med den, men også hvordan vi mere generelt virker som mennesker og hvad vi har brug for i det store hele. Cyklussen er jo en grundbevægelse, som alting har,’ siger Doro. ’En bevægelse fra at noget fødes og spirer, og folder sig ud, til det visner og dør, og det uanset om det er et parforhold, vores job, en have eller sågar bilen, der jo også har en udløbsdato og når den ikke kan længere, så må vi affinde os med enten at anskaffe en ny eller begynde at cykle. Det er en bevægelse vi alle sammen går igennem hele tiden i alt, hvad vi gør. Vi har perioder med medgang og perioder med modgang. Perioder med meget energi og perioder med mindre. Noget starter og noget slutter. Ved at dyrke cyklussen og udvikle vores cyklusbevidsthed, så kan man som kvinde, og som menneske, blive meget klogere på både sig selv og livet.’
HVILKE UDFORDRINGER STÅR VI OVERFOR
Doro er også kropsterapeut og har desuden læst sociologi på universitetet. Hun siger, at den allerstørste udfordring for hendes klienter er, at de ikke oplever at kunne mærke sig selv og deres krop, og derfor har svært ved at sætte en finger på, hvad de har brug for på hvilke tidspunkter.
’Mange voksne i dag har ikke lært at mærke deres krop og følelser eller respektere dem som noget, man gerne må agere på. Vi har lært at holde os, når vi skal tisse, og vi har lært at spise, hvad der er sundt, i stedet for at spise det vi har lyst til. Der hvor vi er i vores samfundsudvikling i dag, er vi på mange måder afkoblet fra vores krop og fra vores natur. Vi står jo op, når vækkeuret ringer, ikke når vi er udhvilet og naturligt vågner.’
’Behovsudsættelse kan være en fin ting på den korte bane, men det bliver uhensigtsmæssigt hvis behovet bliver udsat for længe eller måske endda på ubestemt tid, for så ender vi med ikke at stole på det, vi mærker, og i sidste ende holder vi helt op med at kunne mærke, hvad det er, vi har behov for, for at trives,’ siger Doro. ’Og så ender vi let i stress-tilstande, depression, misbrug eller anden mistrivsel.
’Mange af mine klienter kommer til mig, fordi de har oplevelsen af ikke at kunne mærke, hvad de har lyst til og ikke har lyst til, hvilket giver dem en følelse af forvirring og rodløshed, som gør det svært for dem at skabe det liv, de egentlig længes efter. Men det kan vi træne,’ siger Doro, ’og hvis man er et menstruerende individ, er man så heldig at have et redskab indenfor meget overskuelig rækkevidde, som man kan bruge til at øve sig i at lytte til, hvad ens behov egentlig er, der hvor man står lige nu, og så sommetider tillade sig selv at give efter for behovet, eller som minimum planlægge tid til at opfylde det i nær fremtid.’
“Jo bedre vi lærer os selv at kende, og forstår bevæggrunden for vores tanker og følelser, jo bedre beslutninger kan vi med andre ord træffe, og det er en fordel både for os selv, vores arbejdsgivere og samfundet som helhed.”
HVORFOR ER VI UTILBØJELIGE TIL AT MÆRKE EFTER
’Vi har vænnet os til, at vi kan kontrollere meget, og ofte kan planlægge og bestemme os fra en masse ubehag. Og en cyklus indeholder jo ubehag såvel som velbehag,’ siger Doro. ’Det at samarbejde med vores menstruationscyklus, det kan jo også være et samarbejde, hvor man skal igennem en masse ubehageligt, fordi cyklussen kan tale med meget store bogstaver nogle gange, og så kan det naturligvis være lettere på den korte bane at tage en panodil og planlægge en masse aktivitet, så man glemmer kroppen, men hvis vi tager ubehaget ved hornene og tillader os selv at mærke det, om ikke andet noget af tiden, så kan vi opnå en bedre forståelse for os selv og opdage nogle uopfyldte behov, som vi ikke vidste, at vi havde. Men det kræver for de fleste, at de sætter lidt tid af til det, særligt til at begynde med, for det er vanskeligt både at være 100% opmærksom på sit arbejde eller andre forpligtelser, og også for alvor tillade sig at mærke ind i kroppen.’
ALLE KAN VÆRE MED
Hvis en mand eller andre ikke-menstruerende gerne vil lære mere om cyklus-visdom, kan de bruge månens faser, der én til én spejler menstruationens faser, og skrive ned eller blot bruge lidt tid på at mærke efter, hvordan de har det i kroppen hver dag i en given cyklus.
Læs mere om Doros arbejde med cyklus her.
Alle kan være med. Hvis du ikke har menstruation kan du bruge månen som pejlemærke.
Vil du læse mere?
