Tag på udforskning og slip fri af hamsterhjulet
Du kender sikkert følelsen af at sidde fast i hamsterhjulet, hvor dagene ligner hinanden til forveksling, men er det overhovedet muligt at skabe afveksling i hverdagen uden at ændre alting? Dean Strange har fundet en vej – eller skulle vi sige grussti.
Tekst Camilla Kikkenberg
Foto Dean Strange, Anders Milwertz, Magnus Prøsch, Emil Vestergaard Brandt & Kristian Helms Thorsøe
For Dean Strange, TV-producer og passioneret gruscyklist, lokker friheden og en magisk følelse af nærvær med naturen, når han sætter sig op på sin cykel og begiver sig ud på de små grusstier, hvor han dyrker gravelcykling.
Du kender sikkert følelsen af at sidde fast i hamsterhjulet, hvor dagene ligner hinanden til forveksling, og rigtig mange af os ønsker os langt væk fra den endeløse karrusel af madpakker og møder. Men er det overhovedet muligt at skabe afveksling i hverdagen, uden at ændre alting og tage på sabbatår i udlandet? For Dean Strange er det netop, hvad han opnår, når han udforsker landskabet på sin gravelcykel og opbygger fællesskaber omkring den aktivitet, der gør ham glad i både låget og lårene.
Dean Strange elsker nemlig cykling – og i særdeleshed den type cykling der kaldes gravelcykling, som foregår på grusstier ude i landskabet. Foruden at være tv-producer på Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live er han arrangør af festivalen Backlands i Odsherred og tidligere vært på podcasten Balsam for sjælen, hvor du kan høre alt hvad der er at vide om netop gravelcykling.
Men hvordan orker han alt det, samtidig med at være familiefar med kone, tre børn og et par dyr i hjemmet – og hvornår finder han tid til selv at sidde i cyklen? (Spoiler alert: Han vælger noget fra).
DET ER REN BALSAM FOR SJÆLEN
’Gravelcykling handler ikke så meget om fart og ydelse, men i langt højre grad om nydelse,’ siger Dean Strange om den cykelform han elsker.
“Det er den ultimative følelse af frihed”
’Når du kommer ud på cyklen, og sidder på et eller andet lille grusspor, så mærker du pludselig duftene og lægger mærke til naturen, måske får du øje på, at der står nogle heste bag en fold eller ligger en lille sø. Naturen åbner sig for dig og i det øjeblik, der bliver du simpelthen overvældet af en lykkefølelse. Det kan virkelig være ret overvældende. Det er så simpelt, men så effektivt,’ fortæller Dean. ’Og der har vi mange gange sagt til hinanden, min cykelmakker og jeg: ”Ah det er ren balsam for sjælen.” For mig er gravelcykling virkelig balsam for sjælen!’
VI ER IKKE DE SEJESTE CYKELRYTTERE I VERDEN – VI KAN BARE GODT LIDE AT CYKLE SÅDAN HER
Gravelcykling foregår i al sin enkelthed på grusstier i skove og naturlandskaber, hvorimod landevejscykling – som ordet antyder – primært foregår på asfalterede veje. Det er dog ikke kun underlaget og omgivelserne, der adskiller de to cykelformer. Dels er udstyret lidt anderledes, for eksempel har gruscykler bredere og grovere dæk, så det ujævne underlag kan absorberes uden en masse punkteringer, men der er også en stor forskel i cyklisternes attitude.
’Der er en langt større grad af afslappethed og free spirit i gravelcykling,’ siger Dean om cykelformen, der opstod i USA som en reaktion på de farlige forhold på nordamerikanske landeveje. Hvor landevejscykling skriver sig ind i en lang cykeltradition, og der findes et helt regelsæt, som står beskrevet i bogen Velominati, om hvordan man skal være klædt og hvordan ens cykel skal være udstyret, så fortæller Dean, at han ofte møder folk, der dyrker gravelcykling i en meget afslappet tøjstil, når han er ude på sin gruscykel.
Grusentusiasterne er nemlig som regel hobbycyklister, der har fokus på at komme ud i naturen og bevæge sig. Derfor handler det sjældent om fart, men mere om at nyde omgivelserne og selskabet – og at finde et godt stop, hvor man kan få en kaffe eller en bajer.
’Når du cykler landevejscykling,’ fortæller Dean, ’ så kan helt almindelige motionister godt sidde og kigge ned på din cykel og sige: ”Hvad fanden laver de der plastichætter på dine ventiler? Kan du få dem af.” Det kan godt afskrække nye ryttere, som egentlig bare var på vej ud på en hyggelig cykeltur. Gravelcykling er lige til og alle kan være med. Vi er ikke nødvendigvis de sejeste – eller mest lirens cykelryttere i verden, som det hedder på cykellingo – vi kan bare godt lide at cykle på den måde vi gør.’
”Det her med at være i sin egen verden og få lov at fortabe sig lidt i det formålsløse, det er der en ret fin symbolik i, synes jeg. Man ved, at man bevæger sig fremad, men man ved ikke helt, hvor man ender.”
DU FÅR TIDOBLET DINE INDTRYK I FORHOLD TIL EN GÅTUR I SKOVEN
Det der tænder lyset i Deans øjne, når han fortæller om gravelcykling, er, hvor let han kan komme langt omkring på sin gravelcykel og udforske nye områder af kendte landskaber. Han oplever en enorm frihed til at kunne bevæge sig, hvorhen han vil og samtidig får han tidoblet sine indtryk i forhold til en gåtur i skoven.
’Hvis du løber en tur, så når du på en time måske omkring 10 kilometer, og det er ofte rundt om den samme sø, hvor du altid løber, fordi den ligger i nærheden af dit hjem. Men hvis du cykler i en time, så har du måske tilbagelagt 20-25 kilometer, og det er tit, at du sidder på en cykel i tre timer på de her lidt længere ture. Det vil sige, at du kommer rigtig langt rundt i terrænet, og på den måde når du ofte både at få Morten Korch oplevelsen med små hyggelige gårde og hestefolde og noget mere uvejsomt terræn med skov og skråninger eller vand og sivlandskab. Det er fedt! Når du kommer hjem har du den der skønne skiferie-følelse af virkelig at have brugt kroppen og samtidig fået renset ordentlig ud i tankerne.’
GRAVELCYKLER VS MOUNTAINBIKES
Gravel betyder grus på engelsk og selvom man primært cykler på grusstier i gravelcykling, er gruscykler stadig ret gode på landevej. Mountainbikes har nogenlunde samme køreegenskaber som gruscykler ude i terrænet, men det er hårdt at køre langt på en mountainbike, fordi den har støddæmpere og det vil sige at al kraft forsvinder ned i cyklen. De store tunge hjul og affjedringen i cyklen gør, at det føles hårdt at træde på en mountainbike, når du kører en vej, der går ligeud.
Gruscykler derimod kører stort set lige godt på grus og på landevej. De minder nemlig meget om en racercykel, så rammen er spinkel og adræt, og har også geddebukkestyr, men de har bare brede dæk. Det gør gruscyklen meget alsidig og man kan nærmest cykle på den overalt. Og netop det giver en fantastisk følelse af frihed, der gør at Dean foretrækker gravelcykling fremfor mountainbiking, der ellers også foregår i naturen.
’De fleste der kører en mountainbiketur de kommer også ud i skoven, men de kører typisk kun 15-20 kilometer på sådan en dag, og det vil sige at de næsten kun ser de samme 2-3 skove, hver gang de er ude på en cykletur. Men på gruscykler kommer du længere omkring,’ siger Dean. ’Du kan nemlig cykle alle steder på en gruscykel ikke kun på tilrettelagte stier. Bortset fra motorveje og private grunde og veje må du cykle alle steder i Danmark, så stort set alt terræn er muligt at komme igennem på gruscykler, og derfor er den så fed at udforske terrænet på.’
GODE RUTER ER VORES VALUTA
Det med at udforske terrænet og finde nye ruter er noget af det helt særlige og allermest magiske ved gravelcykling, fortæller Dean.
’Det er simpelthen så meget i vores liv, der ligger fast og er planlagt. Du har en ugeplan, hvor du møder på arbejde kl. 8 og har fri igen omkring kl. 16-17. Så skal du måske hente nogle børn, og den ene skal til gymnastik, og om aftenen har du sommetider en aftale. Der er så meget, der er stukket ud på forhånd. Og det at udforske er jo præcis det modsatte. Det betyder jo, at når du kommer frem til et sted, hvor vejen forgrener sig, så er det dit valg, om du vil køre til venstre eller du vil køre til højre.’
”Jeg ved godt, at der er sat et flag på både Sydpolen og Nordpolen, men der er stadig alle mulige steder derimellem som er uopdaget for hver enkelt af os. Det er nuancerne vi skal have øjnene op for.”
AT UDFORSKE ER DET STIK MODSATTE AF HAMSTERHJULETS TRUMMERUM
’I det øjeblik du cykler ud ad carporten derhjemme, der står hele verden bare åben for dig. Og den følelse er meget tiltrækkende. Hvis du spørger mig, så er det den ultimative følelse af frihed, fordi du ikke er begrænset,’ siger Dean. ’Du kan have boet i et område i mange år og troet, at du kender det, indtil du en dag hopper op på en gravelcykel og kører ned ad en lille sti og pludselig tænker du ”Gud ligger det her?!”’
’Jeg kører ofte med min familie fra København til Gilleleje, og det er den samme vej vi kører med bilen hver gang, hvor vi kommer forbi Gribskov. Og der ligger alle mulige fantastiske skovveje lige inde ved siden af landevejen, som bare er en hel verden for sig. Jeg kender dem, for du kan køre grus hele vejen fra København til Gilleleje på en gravelcykel. Men min familie aner ikke, hvad der findes på den anden side af de træer vi kører forbi, mens jeg nærmest sidder og drømmer mig ud af bilen og kigger ind mod mine hemmelige landskaber.’
’Som mennesker kan vi godt lide at udforske og gå på opdagelse. Det er på en måde antitesen til hamsterhjulet. Og det behøver ikke at være en uopdaget urskov du udforsker, for at opnå den der frihedsfølelse. Ofte vil du blive overrasket over, hvad der ligger inde bagved i det område, hvor du har boet i 15 år.’
VI ER SÅ MEGET I KONTROL, AT DET NOGLE GANGE ER SUNDT LIGE AT MISTE KONTROLLEN
’Når man er ude at køre gravel, så sker det tit, at man mister orienteringen lidt, og det er kan være ret sjovt, for hvor ofte sker det i livet, at du mister orienteringen uden at det føles farligt? Det er jo helt eksotisk det her med at du stadig kan miste orienteringen i landskabet, for vi er så vant til altid at sætte gps’en på i bilen og slå en rute op inden vi bevæger os ud på en tur. Vi er så meget i kontrol, at det sgu nogle gange er meget sundt lige at miste kontrollen og blive hylet lidt ud af den.’
”Den der følelse af at kunne forsvinde, den er magisk.”
VÆR IKKE BANGE FOR PAUSERNE
Dean oplever gennem både sit arbejde og sin hobby, at vi ikke altid har det lige godt med pauser – og det gælder både de stille perioder i vores samtaler, hvor vi risikerer at det kan gå hen og blive akavet, men det gælder også pauserne i vores karriereforløb eller bare i løbet af dagen.
Det er nemlig i de stille perioder eller når vi kommer ud for uforudsete hændelser, at vores personlighed virkelig kommer frem. ’Vi er så trænet til kun at vise de acceptable og pæne sider af os selv, de kontrollerede sider, at vi hele tiden selv-censurerer os selv, husker på ikke at pille næse i bussen og tænker over ikke at komme til at sige noget forkert,’ siger Dean. ’Men når der så bliver stille lidt eller der sker noget vi ikke har forventet, så glemmer vi lidt af den der selv-kontrol, og det tror jeg faktisk er ret sundt.’
Selv-censuren og angsten for at den præsentable facade krakelerer, oplever Dean ofte i forbindelse med sit arbejde som TV producer, men han oplever det også i sit privatliv – og han savner, at vi tør træde mere frem som dem vi er og tage bare lidt mere af os selv med på arbejde.
Det er nemlig når vi reagerer umiddelbart og ikke først censurere os selv, at vi får et indblik i hvem den anden egentlig er, har Dean erfaret. Og når vi optræder som os selv og tør at vise både vores gode og stærke sider, men også vores mindre polerede sider, så kommer vi tættere på hinanden.
Dean har lagt mærke til, at de fleste af os beundrer mange af de mennesker, der tør at vise hvem de virkelig er, men alligevel oplever Dean at selv komikere, der ellers lever af at optræde på slap line, er begyndt at censurere dem selv, fordi de er bange for at træde over én af de mange streger, vi i dag har i vores samfund.
’Naturligvis er det af det gode, at vi taler om, hvornår vi er gået langt over stregen, men vi kan ikke være så bange for den streg, at vi slet ikke tør nærme os den,’ siger Dean. ’For så lærer vi hverken os selv eller hinanden ordentligt at kende.’
Og netop det med at lære og acceptere både de pæne og de mindre elskelige sider af os selv, mener Dean, er en af årsagerne til, at vi ofte ikke føler os bekvemme med pauser og stille stunder. Men han har selv oplevet hvor effektiv en mental pause gravelcykling kan være – en mental pause som kan hjælpe os med komme bedre gennem både op- og nedture.
MAN VÆNNER SIG TIL AT VÆRE ALENE MED SIG SELV
Dean ved, at det ikke kun er ham, der har oplevet de mentale fordele ved gravelcykling. Han har nemlig flere gange modtaget beskeder fra lyttere af podcasten, og er også blevet stoppet ude på grusstierne, når folk har genkendt som ham som en af værterne fra Balsam for sjælen. Og flere har fortalt ham meget åbenhjertige historier om, hvordan gravelcykling har hjulpet dem gennem svære perioder i deres liv.
Dean tror, at det gavnlige udbytte af gravelcykling har at gøre med kombinationen af regelmæssigt at få bevæget kroppen og samtidig komme ud i naturen. Det er nemlig en kombination, der beviseligt gør os godt – og samtidig giver den os lejlighed til at lære os selv bedre at kende.
’Vi skal turde at være alene med os selv,’ siger Dean. ’Og det kan vi vænne os til, når vi stempler ud af hverdagens hektiske rutine og holder aktive pauser i naturen fx ved at dyrke gravelcykling, hvor vi er tvunget til at mærke både os selv og vores omgivelser, ellers får vi ikke det bedste resultat af vores indsats og har svært ved at finde vej gennem skoven.’
PLUDSELIG SAD JEG IKKE SELV PÅ CYKLEN LÆNGERE
Dean ville så gerne dele ud af sin passion for gravelcykling gennem både podcast og festivalen Backlands, samtidig med at han passede sit fuldtidsjob og havde et aktivt familieliv, at han til sidst ikke selv havde tid til at cykle – og det begyndte at gå ud over det mentale helbred.
’Jeg havde gang i både en podcast om gravelcykling og en festival for gravelcykling, men pludselig sad jeg ikke selv på cyklen længere, og det var jo ikke der, jeg ville hen med det hele. Det at kaste sig over sin passion på den måde og brænde så meget for at dele den med andre, det kan jo også være lidt farligt, forstået på den måde, at man skal huske at sørge for, at det hele hænger sammen. Når det gør det, så er arbejdsglæden enorm. Derfor har vi besluttet at lægge podcasten på hylden for en tid og jeg fokuserer i stedet på at arrangere den her nye festival for gravelcykling, som hedder Backlands.’
SKAL DU MED UD PÅ GRUSSTIERNE?
Her får du Deans 6 tips til at komme i gang med gruscykling
Dean begyndte selv at cykle gruscyling, da hans ven Anders, som han også var vært på podcasten Balsam for sjælen sammen med, hev ham med ud på en cykeltur for godt 10 år siden – men hvis du ikke lige har en ven som Anders, så er her Deans bedste tips til at komme i gang med gravelcykling.
Bare kom ud! Mit bedste begynderråd er at tage en ven med ud på en cykeltur eller bare cykle afsted alene. Til at starte med, kan du gøre det på den cykel du har stående i garagen, og så begynder du bare stille og roligt med at cykle en tur i skoven eller langs søer og vandløb. Det du skal undgå er bare at køre på så tynde dæk, at du får punkteringer. Så hvis du har en cykel med bare lidt grove dæk, så start der. Kom afsted!
Find et fællesskab. Du kan også gå ind på Facebook og søge på gravelcykling. Der findes nemlig et hav af forskellige grupper og fællesskaber derinde, hvor folk kører det de kalder social rides. Man ser sommetider grupper på op til 20, og det handler meget om at komme ned i tempo, ud at have en fed tur med et indlagt stop, hvor man lige stopper og får kaffe og kage, og så tilbage igen.
Opgradér langsomt. Hvis du bliver grebet, kan det jo være at du får lyst til at kigge efter en brugt cykel med lidt flere gear og måske lidt bredere dæk og lidt mere komfort. Eller måske du får lyst til at købe en cykel-gps til styret, hvor du kan loade ruter ind på eller bare investerer i en holder til din telefon. Få Deans tips til at opgradere udstyret nederst i artiklen…
Tag på festival. Og så vil jeg da opfordrer til, at man køber en billet til Backlands, som er en festival for gravelcykling. Den er velegnet til alle niveauer, og af samme årsag kan man faktisk leje cykler. Vi har også Trail Captains, det vil sige folk, der tager med ud på ruten, som har erfaring og viser rundt, så du skal ikke tænke på noget som helst andet end at nyde ruten. Og får du en punktering du ikke lige kan fikse eller ryger i problemer af en eller anden art, så hjælper vores Trail Captains dig, og i værste fald sender vi en bil, der tager dig og din cykel med tilbage. Alle skal føle sig trygge og velkomne. Af samme årsag har vi teknisk lette ruter der kun er 25 kilometer, for de fleste kan godt køre 25 kilometer også uden at have trænet, og vi har også ruter der et mere udfordrende og op til 150 kilometer. Læs mere om Backlands under info-boksen.
Lyt med. Men selvfølgelig vil jeg anbefale alle, der gerne vil i gang med gravelcykling at lytte til Balsam for sjælen, for der får du al den vejledning du har brug for for at komme godt i gang på grus. Lyt særligt til nogle af de første afsnit.
Produkter du måske kan lide…
Dean elsker at udforske nye landskaber på sin cykel og klemmer ofte en cykeltur ind, når han er ude at rejse, som her ved Gardasøen i Italien.
Dean og vennen Anders Milwertz, der sammen havde podcasten Balsam for sjælen, som du stadig kan lytte til, der hvor du hører podcasts.
JEG BLEV TRÆT AF TØMMERMÆND OG DE SAMME GAMLE RØVERHISTORIER
’For mig er gravelcykling det nye gode fællesskab,’ siger Dean. ’Og festivalen Backlands udspringer af, at jeg gerne ville finde en ny måde at være sammen med mine egne gamle venner på og samtidig skabe et fællesskab, hvor man kan møde nye mennesker, lære af hinanden og være sammen på en ny og bedre måde.’
’Inspirationen til festivalen kom efter at jeg havde været på Skanderborg festivalen sammen med en stor gruppe af min gamle venner, som jeg har været på både Skanderborg og Smukfest med hvert år siden vi var unge. Men selvom vi nærmer os de 50, var vi ligesom fortsat i samme spor fra da vi var unge, hvor vi tog den første øl når vi mødtes kl 10 om formiddagen torsdag, og så fortsatte vi bare derfra til vi var helt kvæstede søndag aften. Og jeg var nærmest en smule depressiv i ugen efter, for det bliver man jo af for meget alkohol, og det tog mig jo det meste af en uge at komme tilbage i almindeligt gear – og det gider jeg simpelthen ikke længere!’
ET FÆLLES PROJEKT SKAL SIKRE, AT VI IKKE GLIDER FRA HINANDEN
’I min vennegruppe har vi kendt hinanden i 30 år, og det kan ikke undgås at man efter så mange år falder ind i mange af de samme snakke og jargoner, når man mødes. Men når vi mødes omkring cykling sidder vi i stedet og taler om, hvilken rute vi skal køre og når vi kommer hjem fra turen, så taler vi om de oplevelser vi har haft.
Det bliver et fælles projekt vi har sammen i stedet for at vi bare mødes og taler om hvert sit projekt hjemmefra, og det er bare en super givende måde at være sammen på. For efter så mange år er der jo en tendens til, at det er de samme røverhistorier, der ryger op af hatten hver gang man mødes. Sommetider glider man fra sine gamle venner, fordi bliver træt af at høre de der samme gamle historier, og det ville da være synd. For vi kan godt forny os! Vi skal bare mødes om noget nyt.
Derfor har jeg i nogle år efterhånden jævnligt taget på cykelture med mine gamle venner. Så booker vi et sommerhus og så cykler vi 70-80 kilometer på dag 1, ud og opleve naturen, så kommer vi tilbage og så står vi og laver mad sammen og drikker god rødvin, men først efter at vi har været ude at røre os lidt, og det kan altså noget. Man har den fælles oplevelse. Det er fedt, for dels undgår man helt så meget druk, fordi man bliver stimuleret på anden vis, dels har man noget nyt at snakke om, nemlig den fælles oplevelse.’
DYNAMIKKEN ÆNDRER SIG, NÅR MAN CYKLER MED SINE VENNER
’Desuden sker det noget forunderligt i gruppedynamikken. Der er måske én, som er i dårlig form og ikke har fået cyklet så meget i tiden op til, men så støtter alle ligesom automatisk ham eller hende. Man skiftes til at lægge sig ned bag ved og motivere, og der går sport i at få alle med. ’Kom så Christian.’ Og så kan det jo godt være, at man havde planlagt at ruten skulle gå én vej, men så kan det være at man beslutter at køre fra et andet sted, for der er lige brug for at få noget kaffe og kage på Christian. Men på den måde opstår der også noget spontant og noget nyt i venskabet.
Hvis du er en gruppe på fem, så skifter det fra cykeltur til cykeltur hvem der er fyldt med energi og hvem der er ved at løbe tør, og det giver utroligt meget, at man ser hinanden fra en anden side end den man er vant til, når man sidder der til parmiddag og måske ikke helt har fået lagt sin arbejdspersona i entréen. Når man kommer ud og sidder på grussporet, så er det måske stjerneadvokaten, der er bagud, og så bliver der rykket lidt rundt på rollerne i vennegruppen.
For vi har jo alle vores roller, uanset om vi helt vil være ved det eller ej. Når man har lejet sådan et sommerhus for en weekend, så er der jo allerede på parkeringspladsen én der kommer i sin Porsche og en anden der kommer i sin Skoda og allerede der er der jo et eller andet hierarki, der træder i kraft –også blandt venner. Men når du kommer op på cyklerne og sidder der i dit cykeltøj og i forvejen ligner lidt en idiot, så er I lige. Og så kan det netop være, at det er ham i Porschen, der ikke kan kom op ad bakken, og så får I rystet rundt på de fastlåste roller. Én er måske en god stifinder, og en anden er ham den modige, der siger skal vi ikke prøve den her vej, selvom vi ikke ved, hvor den fører hen.’
PÅ OPDAGELSE SAMMEN
’Noget af det fede er jo også at have nogle at dele med, de gange det går lidt galt. Så kan man sidde og grine af at man skulle have sine cykler op på ryggen og over et væltet træ i mudder til knæene.
Det er også en helt særlig oplevelse, det her med at sidde og tale med sine venner på cyklerne, mens man kigger ud over horisonten i stedet for at nidstirre hinanden over et middagsbord og drikker sig helt træt i rødvin.
Når man først har fået øjnene op for, hvor fedt det er at være ude i naturen sammen eller gå på kunstudstilling sammen eller hvad man nu godt kan lide – bare det at få nogle oplevelser sammen, det giver så meget, og den glæde ønsker jeg virkelig at dele ud af.’
“Noget af det fede er jo også at have nogle at dele med, de gange det går lidt galt.”
MAN KOMMER HELT NED I GEAR OG SAMTIDIG OPLEVER MAN EN MASSE
’Og det behøver ikke kun at være vennerne man begynder at være sammen med på den måde. Forleden havde jeg familien og en lille gasbrænder med i skoven, og så varmede vi kakao og sad på et tæppe og nød det. For der sker noget særligt, når man er sammen på den måde, hvor man er nødt til at sidde og vente på at kakaoen bliver varm. I kommer helt naturligt til at sidde og snakke, mens I kigger rundt på træerne og betragter kakaoen langsomt komme i kog. Man rører lidt i gryden og ingen spørger efter en skærm. Man kommer i den grad ned i gear!
Det er noget af det små bikepacking ture også kan, synes jeg. Tag måske bare en enkelt overnatning i et shelter til at starte med. Der er jo shelter apps hvor det er virkelig nemt at gå ind og finde ud af, hvor der ligger shelters, hvis du ikke er typen der har et telt og alt det her grej. Så start med at cykle hen og ligge i et shelter med et underlag og en sovepose, for du kan jo få tasker til din gravelcykel, som du kan hænge på siden. Det er forunderligt at ligge derude i naturen og falde i søvn til lydene fra skoven omkring dig.’
BACKLANDS FESTIVAL
En af de måder Dean deler sin glæde ved gravelcykling med andre, er gennem gravelcykling festivalen Backlands. Den første festival blev afholdt i Odsherred i eftersommeren 2022, ’…og det var smil fra øre til øre hos både deltagere og arrangører,’ fortæller Dean. ’Vi har allerede fået tilsagn fra folk fra både ind- og udland, der skrev helt vildt begejstret til os i ugerne efter festivalen, at man jo ikke kan andet end at være glad efter sådan en oplevelse. Så nu går vi faktisk og pønser på at lave to festivaler næste år, så man kan komme ud i både forårs- og sensommerskoven.’
BACKLANDS, HINTERLAND, NEVERLAND, WONDERLAND
Alle ruterne på festivalen hedder noget med -land, så du kan vælge mellem at cykle med på enten Starterland, Hinterland, Neverland, Heartland eller Wonderland. Og oplevelsen slutter hverken med ruternes navne eller de landskaber de snor sig igennem. Arrangørteamet bag festivalen har nemlig forberedt ruterne, så der er indlagt gode oplevelser undervejs.
’Backlands er udsprunget af glæden ved at cykle og dele noget af den her balsam for sjælen med gamle venner og nye bekendtskaber, men også få en fed oplevelse, høre noget god musik, spise lækker mad og få nogle interessante inputs i form af talks og filmfremvisninger.
Derfor har vi skabt en weekend med et lækkert tag-selv-bord af ruter, som vi både har rekognosceret og anlagt, så du er sikret fede oplevelser. Det kan være, at ruten går ned forbi et lille fiskeleje, men at vi også har sørget for en hård bakke og nogle fede skråninger med gode udsigter – og så har vi lagt et godt stop lige det sted på ruten, hvor du er ved at være træt og trænger til en forfriskning. Når du så kommer tilbage på festivalpladsen og har brugt kroppen og fået en masse luft, så er der tændt op i bålet og der står kolde øl klar, så alt du skal gøre er at slå dig ned og gøre dig det mageligt. Det er en rigtig glampingoplevelse.’
”Man behøver ikke altid at presse sig selv til maks for at få en god oplevelse.”
’Inden middagen kan du vælge mellem talks fra bikepackere, der fortæller om deres ture, hvor de har cyklet rundt i verden, og vi har også vist dokumentarfilm om cykelekspeditioner, og bagefter samles vi så til en stor middag med god mad og senere er der live musik, og så går folk glade og trætte i seng og restituerer til næste morgen.’
’Man sover i telt eller kan leje nogle værelser, og der er ordentlige toiletter og bad. Søndag morgen står du op til en stor morgenmad, og alt efter hvor meget gas du har givet den dagen før, så bestemmer du selv hvor meget du vil cykle. Så har du igen en hel palette af ruter at vælge imellem. Det er en balsam for sjælen-oplevelse, som du kan dele med både dine gamle venner og hvor du kan blive del af et nyt fællesskab.’
’Festivalen i 2022 var en stor success, og det er vores plan at udrulle konceptet i hele verden, så du kan rejse med Backlands og opleve den i Oslo, Helsinki, Sydney eller hvor som helst, hvor der er noget lækkert terræn ude i baglandet.’
FÆLLESSKABET SÆTTER TONEN
Følelsen af at bruge sin krop og gå på opdagelse i naturen kan være magisk, men det samme kan følelsen af fællesskab.
Og for at styrke netop fællesskabet mellem deltagerne på festivalen har man på Backlands valgt at lade deltagerne hjælpe med de sidste forberedelser til festivalen.
’Festivalen starter egentlig lørdag morgen, men festivalpladsen åbner allerede fredag eftermiddagen, hvor man kan komme og slå sit telt op eller tjekke ind på sit værelse. Og så hjælper man også lige med at få de sidste ting klar.
I år havde vi et telt midt på pladsen som ikke var rejst da de første festivalgæster ankom, og uden at vi satte særlig meget i gang, stor der pludselig 12-14 mennesker, som helt naturligt begyndte at snakke sammen og koordinere: ’Holder ud lige fat derovre, så tager jeg fat her’ og så videre. Det var så skønt at se. Det er jo ren team building og et fællesskab der opstod helt spontant omkring en praktisk opgave. For bagefter sad de her mennesker, der havde rejst teltet sammen, og snakkede videre, selvom den ene var en gut fra Canada og den anden var fra Sønderjylland og de aldrig havde mødt hinanden før. Men der opstår helt naturligt en samhørighed, når vi har arbejdet sammen og hjulpet hinanden på den måde, og den samhørighed sætter tonen for hele festivalen.’
NERVØS FOR AT GÅ NED PÅ UDSTYR?
Dean råder til, at du ikke investerer i en masse gear, før du lige har prøvet det af og set om det faktisk er noget for dig. ’Det vigtigste at vide om gravelcykling er, at det er for alle,’ siger han. ’Du kan cykle i præcis det tøj og med så lidt eller meget udstyr du nu har – men hvis du så bliver bidt af det, så får du næsten automatisk lyst til gradvist at opgradere dit gear.’
Et tip om udstyr. ’Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at hvis du sætter dit op på en rigtig cykel, egnet til gravelcykling med klikpedaler, gode gear og det hele, så skal du bruge halvt så mange kræfter som på en gammel havelåge, for sådan en god cykel er jo en køremaskine – men vent med at investere i én, til du finder ud af, om det overhovedet er noget for dig. Bare hav i mente, når du tænker: ’Hvordan kan andre cykle så langt?!’ Jamen så er det fordi vi kører på cykler, der er meget lettere og mere agile med klikpedaler og de rigtige gear, som gør det lettere at komme op ad bakken.
Cyklen. Dean startede selv på en brugt cross cykel, da han begyndte at køre gravelcykling, men de seneste år er gruscykler blevet mere efterspurgte og kan sommetider være svære at få fat i.
Cykeltøj. ’Du behøver ikke at have nogle smart bibs med pude i numsen og så videre, selvom det da er klart at hvis du begynder at cykle længere end 25 kilometer, og du begynder at få lidt ondt i nummeren, så kan man jo langsomt begynde at investere i nogle cykelshorts med pude i.’
Pedaler og kliksko. ’Du behøver heller ikke at have klikpedaler til at starte med, du kan sagtens starte med at cykle i helt almindelige sko og flats, altså almindelige pedaler, men det er klart at på sigt, prøver du så at komme ind i en klikpedal, så finder du ud af, at det bliver nemmere, fordi du kan udnytte dit tråd hele vejen rundt.
Øg din udstyrsmængde langsomt. ’Hvis du begynder at synes at det er sjovt, så kommer dit gear helt naturligt og stille og roligt til.’
Husk glæden! Mind dig selv om, hvorfor du gik i gang med at cykle gravel. Det er ikke en udstyrsøvelse, hvor man skal have mest muligt eller vildest muligt, bare fordi man synes at det er fedt at have og vise frem. Så husk på, at det giver mening at man langsomt opgradere, men lad være med at gå ud og invester i det hele fra start af.
DEN GODE STEMNING ER ALFA OG OMEGA
Der er begyndt at komme rigtig mange cykelløb i gravel-disciplenen, og i år er det første officielle verdensmesterskab i Gravel netop blevet afholdt.. Dean mener også, at der på sigt nok skal komme store sponsorpenge. ’Men ånden forbliver den samme, det er jeg sikker på, for gravelcykling handler grundlæggende om at komme ud og nyde livet. Nyde at bevæge sig og få frisk luft, nyde naturen og selskabet. Det er i al fald nydelsen jeg selv lægger vægt på og som jeg gerne vil dele med andre,’ siger Dean.
Læs mere om Backlands gravel festival her
Lyt til podcasten Balsam for sjælen på iTunes, Spotify, Podimo m.fl. og lige her
Tekst Camilla Kikkenberg
Foto Dean Strange, Anders Milwertz, Magnus Prøsch, Emil Vestergaard Brandt & Kristian Helms Thorsøe
Vil du læse mere?
