Er den firedages arbejdsuge snart på vej?
I en tid hvor stress, præstationspres og manglende arbejdsglæde berører de fleste, dykker Sarah Buono ned i opgøret med den klassiske arbejdsuge på 37 timer. Er den nødvendig og hvad bruger vi egentlig vores arbejdstid på?
Tekst Sarah Buono
I mere end 30 år, har et typisk fuldtidsarbejde været defineret af en arbejdsuge på 37 timer fordelt på fem dage. Vi har generelt, på tværs af brancher, fagområder og industrier, været underlagt de samme tidsforhold, der har sat rammen om den moderne arbejdskultur. Nu er snakken om at ændre på den klassiske arbejdstid blusset op igen. Og det er ikke helt uden grund.
ER DEN TRADITIONELLE ARBEJDSUGE FORÆLDET
Tid er en abstrakt størrelse, der bevæger sig relativt alt efter, hvad vi foretager os. Den kan gå langsomt, hurtigt og nogle gange forsvinde helt mellem fingrene på os. Og arbejdstid har altid været et af de centrale omdrejningspunkter i overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige arbejdsmarked.
Den model vores arbejdsmarked er indrettet efter i dag, lader dog til at bidrage til en stigende grad af intensivering af vores arbejdsliv med tiltagende mængder af arbejdsopgaver på skrivebordet og flere og flere tilfælde af stress. Heraf udspringer debatten om, hvorvidt den traditionelle arbejdsuge er forældet, for en del tyder på, at det slet ikke er nødvendigt at arbejde 37 timer om ugen for at nå alle arbejdsopgaverne og skabe vækst – faktisk tværtimod.
“Pandemien har vist os, at mange kan arbejde langt mindre og stadig nå det samme”
– Dennis Nørmark, antropolog & forfatter
Timetallet for vores nuværende arbejdsuge blev indført for mere end 30 år siden i 1987. Siden da har teknologien gennemlevet en markant udvikling, hvor internettet, smartphones, avancerede computersystemer og emails nu er kontinuerligt medvirkende til at effektivisere og intensivere vores arbejdsliv.
På trods af det arbejder helt op til 25,9% af både medarbejdere og ledere ifølge tal fra Danmarks Statistik ugentligt over 37 timer.
SPILDER VI ARBEJDSTIDEN PÅ MENINGSLØSE OPGAVER?
Da coronakrisen buldrede og indtog vores hverdag med nedlukninger, var vi pludselig nødt til at finde nye måder at indrette vores arbejdsliv på. Mange af os måtte ændre vores rutiner og finde os til rette i nye rammer – og for manges vedkommende var de rammer pludselig hjemmearbejdspladsen.
Selvom pandemien har løsnet sit greb om det danske samfund, har den sat en tankestrøm i gang, der giver anledning til nye refleksioner omkring det fleksible arbejdsmarked og vores forestilling om, hvad en typisk arbejdsuge er. Under nedlukningerne fandt flere medarbejdere nemlig ud af, at de kunne nå den samme mængde arbejde på kortere tid. Og samtidig opretholde produktiviteten.
I 1930 forudså den britiske økonom, John Maynard Keynes, at produktivitetsvæksten ville medføre en 15 timers arbejdsuge for de kommende generationer. Selvom dette endnu ikke er tilfældet, er vores produktivitet de seneste 80 år steget. Arbejdstiden derimod, den er stagneret, hvilket betyder, at vores arbejdsliv er intensiveret og optager mere af vores daglige energi.
Adskillige forfattere, professorer, psykologer og antropologer advokerer nu i stigende grad for, at vi bør reflektere over de indsigter, pandemien har givet os. Heraf mængden af timer vi lægger i vores arbejde, hvad det vil sige at leve et meningsfuldt liv og forestillingen om, at mange timer på arbejdet er lig med at være en dygtig leder eller medarbejder.
VI ER MERE PRODUKTIVE, NÅR VI ARBEJDE I KORTERE TID
Ifølge antropologen Dennis Nørmark, der i 2019 var aktuel med debatbogen “Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, er mennesker, der arbejder betydeligt kortere tid end de fleste, faktisk mere produktive. I bogen udforsker han tidens arbejdskultur og gransker problematikken omkring, at vi spilder en masse tid på meningsløse opgaver.
Dennis Nørmark sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden i at arbejde 37 timer om ugen for at være innovative og skabe forandring eller fremdrift. Han er af den overbevisning, at vi de sidste 30 år har fastfrosset arbejdstiden uden at forholde os til, om det er det rigtige antal timer at løfte opgaverne på.
”Krisen har betydet, at mange mennesker er nået ind til kernen i deres arbejde. Ikke mindst, fordi pseudoarbejdet – de uproduktive aktiviteter, der mest af alt handler om at se travle ud i omgivelsernes øjne – automatisk bliver skrællet væk på hjemmearbejdspladsen, hvor chefer og kollegers øjne ikke hviler på dig konstant. Samtidig forsvinder storrumskontorets konstante forstyrrelser, og tilsammen betyder det, at mange mennesker i disse uger får lavet det, de skal, men de gør det på markant kortere tid,” udtalte han i 2020 til Kristeligt Dagblad.
“Den kultur vi har nu, hvor vi er meget fokuserede på, hvor dygtige og populære vi skal være, er klart en stressfaktor. Før konkurrerede man måske med naboen, i dag kan vi som følge af globaliseringen og informationsteknologien sammenligne os med hele verden.”
– Bobby Zacharie, psykolog & forsker
EN ARBEJDSUGE PÅ 25 TIMER ER BEDST FOR HJERNEN
Danmark har udviklet sig fra at være et industrisamfund til nu at betegne sig som et videnssamfund, hvor det primære produktionsapparat ikke er maskiner, men vores hjerner. Det betyder, at størstedelen af de danske job (stadigvæk) er styret af vores kognitive evner. Altså evnen til at aflæse, tolke og forstå sammenhænge i menneskene omkring os.
Ifølge en australsk undersøgelse fra The University of Melbourne, mener en gruppe forskere, at en arbejdsuge på 25 timer er det optimale for at skabe de bedste resultater, når man arbejder på den måde.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i alle medarbejdere over 40 år, på tværs af køn, med henblik på at undersøge, hvilken effekt antallet af timer havde på deres kognitive evner. Resultatet viste sig, at en arbejdsuge på 25 timer, er det optimale for at skabe de bedste resultater. Når arbejdsugen var længere, blev medarbejderne trætte og skulle anstrenge hjernen. Der er altså fordele og ulemper for hjernen ved at arbejde.
VORES EGEN VÆRSTE CHEF
Vi har fået mere ansvar, og det kan være en god ting, men samtidig bliver nogle af os vores egne værste arbejdsgivere. En stor del af os, der er vokset op i konkurrencesamfundet, har svært ved at sætte grænser, og så bliver arbejdet endeløst og aldrig færdigt, hvilket i sidste ende kan lede til overbelastning.
Noget vi bør undgå! Ikke kun fordi det ikke føles godt, men fordi det er dokumenteret, at vedvarende stress og udbrændthed overbelaster hjernen og er direkte sundhedsskadeligt på mange fronter. Stress kan ændre vores kostvaner, hæmme impulserne og påvirke vores søvnmønster.
ER DELTIDSARBEJDE FREMTIDEN?
Heldigvis er der ved at ske ting og sager. “Vi ser en klar tendens til, at debatten om en fire dages arbejdsuge er med til at kortslutte forbindelsen mellem, at det at have et meningsfyldt arbejde er lig med, at man arbejder 60 til 80 timer om ugen,” sagde Michael Pedersen, forsker i ledelse og arbejdsliv ved CBS, der har lavet flere studier om en fire dages arbejdsuge, til Information i 2021.
I samme artikel referer Information til en nylig undersøgelse af 2.000 briter, hvor hele 72 procent svarer, at en deltidsansættelse ikke bør have indflydelse på, hvorvidt man kan bestride en høj stilling
Og det giver god mening, at vores arbejdsliv ikke er et spørgsmål om alt eller intet.
Vi søger som mennesker mening med livet, noget vores arbejde kan bidrage med at give os. Ifølge professor, forsker og psykolog Bobby Zacharie er meningsløsheden det, der stresser mest.
“Vi trives godt med at levere noget, der rækker ud over os selv. Så det værste man kan gøre ved folk er at tage meningen fra dem. Meningsløshed er klart forbundet med øget stress og udbrændthed.”
– Bobby Zacharie, psykolog & forsker
MENINGSLØSHED STRESSER
Det bæredygtige arbejdsliv hænger derfor ikke kun sammen med mængden af tid vi bruger på at arbejde, men også på indholdet af vores arbejdsdag.
Det kan være svært at definere, hvad et lykkeligt arbejdsliv er, for som mennesker er vi forskellige og vi må hver især finde ud af, hvad der gør os glade. Alligevel er der en lang række fællestræk blandt os og det kommer næppe som nogen overraskelse, at arbejdsglæden stiger, når vi oplever, at vores arbejdsliv giver mening for os selv og andre.
Hvis der er én ting, der øger vores følelse af meningsløshed i arbejdet, er det pseudoarbejde.
PSEUDOARBEJDE VERSUS ET LYKKELIGT ARBEJDSLIV
Dennis Nørmark opfordrer os alle til at tage et kritisk blik på det arbejde, vi fylder tiden ud med. Hans antropologiske syn på vores moderne arbejdskultur er, at vi har tendens til at bruge en alt for stor del af vores tid på arbejdspladsen på opgaver, der reelt ikke skaber nogen værdi eller giver nogen mening.
Udformningen af lange rapporter, som ikke bliver læst. Procedurer, der skal følges, fordi de engang gav mening. Formålsløse møder. Unødvendige emails. Opgaver vi udfører, kun fordi vi bliver bedt om det. Fyld og meningsløst fnidder som vi fylder dagen op med, kun for arbejdets skyld.
“Det siges, at succes skaber et lykkeligt arbejdsliv, det er forkert. Det er et lykkeligt arbejdsliv, der skaber succes”
– Pernille Garde Abildgaard, forfatter til bogen ‘Brænd hamsterhjulet’
Ifølge Dennis Nørmark står pseudoarbejdet i vejen for det reelt værdifulde arbejde, vores lykke og evnen til at tackle de virkelige problemer, vi står overfor, fremfor ligegyldige opgaver, vi opfinder til os selv og hinanden, blot for at løbe med i hamsterhjulet - og kan sige til hinanden, at vi har travlt og er meget vigtige. Han mener, at pseudoarbejdet er et spild, der forhindrer os i at bruge højtuddannede mennesker fornuftigt, holde mere fri, være sammen med dem vi holder af og gøre mere af det vi har lyst til med den ekstra tid, der helt sikkert kan blive til rådighed. Læs mere om Dennis Nørmarks bog ‘Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’.
Det er ikke kun Dennis Nørmark, der mener, at opfattelsen af vores arbejdstid trænger til et eftersyn. Pernille Garde Abildgaard, der har forfattet bogen ‘Brænd hamsterhjulet’ tager fat i et af tidens helt store spørgsmål: Hvordan får vi et lykkeligt arbejdsliv?
“Det siges, at succes skaber et lykkeligt arbejdsliv, det er forkert. Det er et lykkeligt arbejdsliv, der skaber succes,” skriver Pernille Garde Abildgaard i bogen.
Med det mener hun, at livet er for kort til at være utilfreds med sit arbejde. I bogen belyser hun, hvorfor der bestemt er grund til at være bevidst om, hvordan vi bruger vores arbejdsliv, vigtigheden i at arbejde på at blive den bedste version af os selv og skabe et lykkeligt arbejdsliv med høj faglighed, tilfredshed og glade kollegaer.
Men hvordan tager man lige kontrollen over egen tid og undgår at sidde fast i arbejdslivets hamsterhjul?
Produkter du måske kan lide…
ET BED AF SMUKKE BLOMSTER
I dagens Danmark har vi høj beskæftigelse. Der er kamp om medarbejderne og mange virksomheder forsøger at overgå hinandens personalegoder med det formål at tiltrække nye talenter. Ifølge Pernille Garde Abildgaard bør virksomhederne i stigende grad arbejde med at indføre fleksible arbejdstider og -vilkår, fremfor fancy fredagsbarer.
“Du skal forestille dig, at alle medarbejdere og chefer er et kæmpe bed af smukke blomster. Blomster har forskellige behov med hensyn til, hvad der giver dem de mest optimale vækstbetingelser. Nogle vil have meget sol, andre helst skygge, nogle elsker sandjord, mens andre længes efter lerjord. Og hvis du ønsker en smuk have, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke betingelser, der er de mest optimale for de blomster, som du gerne vil have til at gro.”
Nogle mennesker trives bedst med fastlagt dagsorden og tydelige retningslinjer. Andre føler sig kvalt, når bare der er et enkelt fast møde om ugen. Nogle har behov for meget social kontakt, andre er helst fri. Nogle trives rigtig godt ved at arbejde 37 timer om ugen, andre helst mindre. Vi er forskellige og ligeledes er vores behov. Trivsel på arbejdet handler om at finde ud af, hvad der fungerer for den enkelte i samspil med fællesskabet.
FIREDAGES ARBEJDSUGE VINDER FREM
De seneste år har der været en stigende interesse for firedages-arbejdsugen. En Djøf-undersøgelse fra 2022 viser, at næsten otte ud af ti danskere gerne vil have en arbejdsuge på fire dage. Og de fleste af dem ønsker en model, hvor der bliver skåret i arbejdstiden, samtidig med at lønnen er som hidtil og de stadig skal nå de samme arbejdsopgaver.
I mere end 20 danske virksomheder er en 4-dages arbejdsuge en realitet. Ifølge Pernille Garde Abildgaard, der har besøgt over 15 danske virksomheder, som har testet nye arbejdsmetoder af med banebrydende resultater til følge, har dette ikke betydet et fald i produktiviteten. Tværtimod.
“I nogle af virksomhederne er både produktivitet og indtjening steget, efter de har sat arbejdstiden ned. Jeg ved, at det lyder selvmodsigende, men det hele handler om den intensitet, du arbejder med, frem for om det antal timer du arbejder.”
– Pernille Garde Abildgaard, forfatter til bogen ‘Brænd hamsterhjulet’
FIREDAGES ARBEJDSUGEN ER ET OPGØR MED TRAVLHED FOR SYNS SKYLD
Også Michael Pedersen, der er lektor på Copenhagen Business School og forsker i 4-dages arbejdsugen, har gennem sine studier fulgt en række af de danske virksomheder, der har indført en 4-dages arbejdsuge, som er bygget op omkring fire normale arbejdsdage og en ekstra fridag til samme løn som før. Her er forventningen, at medarbejderen leverer det samme som tidligere, men at der skal arbejdes mere effektivtivt. Michael Pedersen kalder firedages-ugen for meget lovende.
”Jeg ser firedages-arbejdsugen som et opgør med idéen om, at travlhed og lange arbejdsdage er ensbetydende med, at man er kompetent, dygtig og engageret,” siger Michael Pedersen.
Alle de virksomheder, Michael Pedersen har fulgt, har indført rammer for, hvornår medarbejderen kan arbejde fokuseret. Heraf blandt andet ved at bruge Pomodoro teknikken som værktøj til tidsstyring. Pomodoro er en teknik, hvor man arbejde i 25 minutter uden forstyrrelser af nogen art, ingen telefoner, ingen mails og uden forstyrrelser fra kollegaer, og derpå holder en pause på fem minutter, inden man tager et par runder til og så holder en længere pause. Læs mere om Pomodoro teknikken.
LANGE ARBEJDSDAGE ER IKKE NØDVENDIGVIS LIG MED HØJ PRODUKTIVITET
Fællesnævneren for de arbejdspladser, der har succes med den firedages arbejdsuge er ifølge Michael Pedersen, at de eliminerer normen om, at lange arbejdsdage er lig med produktive medarbejdere. Selvom arbejdsgiveren sænker arbejdstiden og udbetaler den samme løn som før, er forventningen, at medarbejderne leverer det samme som tidligere. Og det betyder, at der skal arbejdes mere effektivt.
I Odsherred Kommune er en ny lokalaftale om fleksibel arbejdstid netop trådt i kraft. Aftalen er baseret på erfaringer fra en treårig forsøgsperiode med en 4-dages arbejdsuge.
“Det er blevet et mål i sig selv at nyde livet og blive gladere mennesker. Arbejdstiden bør sænkes og det bedste lande som Danmark kan gøre, er at forberede sig på en verden, hvor der bliver mere tid til den enkelte. Vi bør investere massivt i at fremme bløde kvalifikationer. Når maskinerne overtager så meget, vil evnen til at indgå i diverse relationer få stor værdi inden for alle sektorer”
- Christopher Pissarides, britisk økonom.
BAGSIDEN AF MEDALJEN
Selvom mere tid og større frihed lyder fordelagtigt, er det vigtigt at erkende, at der naturligvis også er en række problematikker forbundet med implementeringen af en 4-dages arbejdsuge. Vil intensiteten af arbejdsdagene øges? Og har arbejdsgiver “købt” medarbejderen til at holde fri den femte dag, når arbejdsgiver betaler fuld løn for fire dages arbejde? Eller må medarbejderne godt arbejde alligevel? Måske endda for en anden virksomhed? Det findes der flere kvalificerede svar på, og nogle af dem har blandt andet Pernille Garde Abildgaard taget hul på i sin bog.
VI BEKYMRER OS KONSTANT FOR FREMTIDEN
Arbejdet definerer for mange af os, hvem vi er. Det fortæller, hvilken status vi har i samfundet, og det er en medbestemmende faktor i, hvilke mennesker vi omgås. Det har betydning for vores selvopfattelse og livsværdier. For mange af os fylder det endda det meste af timerne i vores liv.
Den sydafrikanske antropolog, James Suzman, forsker i vores grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at arbejde, og mener, at vi må gå meget langt tilbage i tiden for at finde roden til vores nuværende forståelse. Her finder han fællesnævnere mellem dengang, hvor mennesker måtte så og høste afgrøder i en cyklus, der fulgte årstiderne (læs mere om livets cyklus og det cirkulære liv) og nutidens levemåde, der er stærkt fikseret på at sikre sig selv langt ud i fremtiden, hvilket kendetegner vores moderne arbejdskultur. En livsindstilling, der ifølge James Suzman, kan kamme over i en konstant bekymring for vores fremtid og på sigt føre til stress.
“Den moderne økonomi er drevet af en logik, der medfører, at hvis vi har nok at spise i dag, bekymrer vi os straks om, hvorvidt der også er nok til i morgen. Vi projicerer os selv ind i fremtiden hele tiden: Har jeg nok i min pensionsopsparing? Kan jeg betale for mine børns uddannelse? Der er meget lidt af det, vi gør, der handler om at opnå umiddelbar tilfredsstillelse. Og vi lider under det,” sagde han om vores nuværende forståelse af arbejde til Information i 2021.
PÅ PAUSE FOR EN STUND
Det er værd at overveje, om det er på tide at bryde med traditionerne og afprøve nye rammer, der gør op med forestillingen om, at lange arbejdsdage er lig med større succes. Rammer der tilgodeser vores individuelle behov med det mål, at vi opnår et mere balanceret arbejdsliv, hvor antallet af arbejdstimer ikke er den endegyldige faktor, når det kommer til høj produktivitet og ydeevne.
Store forandringer sker dog sjældent fra den ene dag til den anden. De kræver ofte noget, som chokerer os og udfordrer vores opfattelse af normerne. De seneste år har vist os, at det faktisk godt kan lade sig gøre at sætte det hele på pause for en stund. Det handler om at tage det første skridt. Som medarbejder, arbejdsgiver og samfund. Og som et godt, gammeldags udtryk siger: “Godt begyndt er halvt fuldendt.”
”Vores tid og vores opmærksomhed er de eneste knappe ressourcer, det moderne menneske har. Og derfor skal vi passe godt på begge dele.”
– Pernille Garde Abildgaard, forfatter til bogen ‘Brænd hamsterhjulet’
Tekst Sarah Buono
Vil du læse mere?
