Alt for mange skammer sig over stress
Alt for mange ledere skammer sig over at have symptomer på overbelastning og gør derfor ikke noget ved det, hvilket hos hver femte leder fører til regulær stress. Trine Ry fra Ledere i Balance fortæller her, hvorfor en stresset leder desuden er et problem for hele organisationen, og hvad vi kan gøre for at forebygge stress hos ledere.
Tekst Camilla Kikkenberg
Foto Emma Fager
Har du prøvet at føle dig overbelastet, måske endda på randen til alvorligt stresset – og skammet dig over ikke at kunne yde mere? Så tilhører du måske kategorien af højtpræsterende personer.
Det er en betegnelse, der dækker dem af os, der bliver drevet og motiveret af at udfordre os selv, og som godt kan lide at presse os selv et ekstra nøk for at præstere mest og bedst hver gang. Mange ledere tilhører netop den kategori. Og som både leder og højtpræsterende er du i en højrisiko zone for at udvikle stress.
JEG MÆRKEDE IKKE, AT JEG VAR OVERBELASTET
Trine Ry er iværksætter og står bag virksomheden Ledere i Balance, hvor hun faciliterer netværksmøder for ledere, der oplever symptomer på stress, tilbyder individuel coaching og rådgiver organisationer omkring arbejdsmiljø for ledere. Hun har selv været leder og døjede med stress on and off i mange år.
’Jeg var ikke bevidst om det dengang, men jeg lagde godt mærke til symptomerne, der blandt andet var, at jeg ikke fik løst de problemer jeg mødte på min vej, på en hensigtsmæssig måde. Det endte med, at jeg kom i konflikt med mine medarbejdere, og der blev jeg klar over, at min reaktion var et resultat af manges års overbelastning, som nu var endt i egentlig stress.’
Trine endte med at ryge ud af organisationen med en konflikt.
“’Mens jeg gik på arbejde og var i vigør, følte jeg mig ikke skamfuld, heller ikke selvom mine reaktionsmønstre ikke allesammen var lige sunde.”
JEG SKAMMEDE MIG
Efter opsigelsen lå hun hjemme på sofaen med ondt i hovedet og en enorm livskrise.
’Mens jeg gik på arbejde og var i vigør, følte jeg mig ikke skamfuld, heller ikke selvom mine reaktionsmønstre ikke allesammen var lige sunde. Alligevel følte jeg mig i kontrol. Men da jeg så lå derhjemme på sofaen, mærkede jeg skammen snige sig over mig. Jeg skammede mig og tænkte at ingen ville ansætte mig igen, for hvem vil ansætte en leder der ikke engang kan lede sig selv.’
HVORFOR BESKÆFTIGER INGEN LEDERE SIG MED STRESS?
Da Trine lå derhjemme begyndte hun at spekulere over, hvorfor hun aldrig havde hørt andre ledere tale om at være alvorligt ramt af stress.
Da hun efter sit stressforløb færdiggjorde den Master i ledelse fra CBS, som hun var begyndt på under sin ansættelse, besluttede hun at skrive afhandling om ledere og stress.
SAMMEN KAN VI DELE OS UD AF SKAMMEN
Trine interviewede i den forbindelse en række ledere, der havde haft alvorlig stress tæt inde på livet og fandt ud af, hvor terapeutisk det var for hende, når andre, som hun så op til og betragtede som stærke og kompetente ledere, fortalte om deres egne oplevelser med overbelastning og stress.
Og det var igennem arbejdet med afhandlingen, at hun fik idéen til et netværk for ledere med fokus på stress og overbelastning og de komplicerede følelser, der kan følge i kølvandet.
Sammen kan man nemlig dele sig ud af skammen.
HVORFOR ET NETVÆRK I STEDET FOR 1:1 SESSIONER?
’Egentlig er der jo slet ikke noget skamfuldt i at indrømme, at man ikke er overmenneskelig og kan alting. Ingen kan jo alt! Men det er svært at se, hvis man står alene med sin overbelastning,’ siger Trine.
Derfor var det vigtigt for Trine, at den ydelse hun ville tilbyde ledere med overbelastningssymptomer, ikke udelukkende var 1:1 sessioner og personlig coaching. Netværksmøder med andre ledere i lignende situationer skulle være en vigtig del af pakken.
Skammen forsvinder nemlig, når men lægger den frem på bordet foran andre, som ikke fordømmer den, men tværtimod fortæller, at de kan genkende sig selv i følelsen.
Og det er vigtigt, at vi ikke gemmer vores stress, fordi vi skammer os. For når vi forsøger at skjule symptomerne, i stedet for at søge hjælp, eskalerer de næsten altid, hvilket på sigt kan føre til en sygemelding eller opsigelse.
“Der er jo slet ikke noget skamfuldt i at indrømme, at man ikke er overmenneskelig og kan alting. Ingen kan jo alt!”
EN STRESSET LEDER ER ET PROBLEM FOR HELE ORGANISATIONEN
Trine mener, at organisationer bør være bedre til at passe på deres ledere.
’Når ledere har stress, så bliver de dårligere til at håndtere de oprindelige problemer, der er en del af deres daglige arbejde,’ siger Trine.
Det skyldes, at stress hos ledere og andre højtpræsterende personer som eliteidrætsudøvere ofte leder til et ønske om at presse endnu hårdere på. Og det med at presse hårdt på kan jo være en fantastisk evne at have, når det står på i en kort periode. Men at presse sig selv til det yderste, er ikke holdbart i længden.
Tværtimod kræver længerevarende udfordringer som overbelastning på arbejdet, at der kommer ro på nervesystemet, så man kan danne sig et overblik over, hvad der presser sig mest på og derefter på fornuftig vis få ordnet det eller de presserende problemer, og få bedt om hjælp til det, man ikke selv kan løse.
Trines råd, hvis du føler dig overbelastet:
- Find ud af hvad der belaster dig. Tag dig god tid, for det kan være nogle helt andre ting, end dem du lige forestiller dig og det kan godt tage lidt tid, før de kommer frem.
- Find en løsning på belastningen sammen med andre. Det er vigtigt at du ikke er alene om at finde løsninger. Gå til din nærmeste chef, en lederkollega eller hyr en ekstern rådgiver. Overbelastning er et problem og problemer skal løses.
- Kig på din restitutionspraksis (vejrtrækning, søvn, gåtur i skoven)
- Overhold din restitutionspraksis. Det er effektivt at restituere, men det kræver disciplin ikke at lade restitutionspraksissen være det første der ryger, næste gang du møder en periode med ekstra belastning.
ORGANISATIONER HAR ET ANSVAR FOR DERES LEDERE
Trine oplever ofte, at organisationer har politikker omkring håndtering af medarbejderstress, men ikke omkring lederstress. Og ledere er godt nok også medarbejdere, men de er en særlig kategori.
Ledere har ikke så mange kollegaer, og ofte anser de andre ledere i organisationen som konkurrenter snarere end som egentlige kollegaer.
“Vi skal blive bedre til at prikke hinanden på skulderen og sige, hvad sker der indeni dig? Hvordan har du det egentligt? Og hvordan kan jeg hjælpe?”
HVAD ER DET GODE LIV FOR DIG?
Men man har også selv et ansvar for at prioritere sit liv.
Når man presser så hårdt på, som mange ledere, der oplever stresssymptomer og forsøger at løse dem ved at arbejde mere og hårdere, så bliver livet nemlig let éndimensionelt. Der er ikke plads til meget andet end arbejde.
’Der er derfor en stor værdi i at finde ud af, hvad det gode liv er for dig,’ siger Trine. ’Og hvis det er også sommetider at kunne hente børnene, så må man prøve at indrette sig på en måde, så man kan få plads til den værdi i sit liv, ellers brænder man ud.
Når vi ikke får prioriteret det, der er det gode liv for os, så går vi på kompromis med vores værdier, og det leder næsten uden undtagelse til overbelastning.
Nogle får øjnene op for, at de slet ikke kan stå inde for de værdier, der ligger bag den virksomhed de arbejder for. Og andre opdager, at de arbejder så meget, at de faktisk slet ikke får været sammen med deres børn eller dyrket de fritidsinteresser, der gør dem mest glade.’
(Læs mere om, hvordan du prioriterer dit liv i interviewet med Stine Buje, som du kan læse her ‘Husk at du skal dø og bliv gladere’.)
DU BEHØVER IKKE AT ARBEJDE MINDRE, MEN DU SKAL RESTITUERE BEDRE
Trines mission er ikke at fortælle nogen, at de skal arbejde mindre. At elske sit arbejde og ønske at præstere sit bedste er ikke en dårlig ting. Men hvis man vil arbejde for fuld hammer, så må man skabe plads til, at man kan restituere mere og man må blive bedre til at bede om og tage imod hjælp.
DET VIGTIGSTE KAN VÆRE AT SKABE RO I NERVESYSTEMET
’Alle kan få stress,’ understreger Trine. ’ Det er en bio-kemisk reaktion på langvarig overbelastning, som man ikke er herre over. Det er kroppen der tager over, når den har været presset længe nok.’
Det første Trine hjælper med er derfor at skabe ro til nervesystemet i de tilfælde, hvor det er et akut behov.
Produkter du måske kan lide…
DU KAN BLIVE AFHÆNGIG AF AT ARBEJDE
Trine har en baggrund som socialrådgiver og har arbejdet meget med afhængighed af alkohol. Og hun ser flere lighedspunkter mellem afhængigheden af alkohol og afhængighed af præstation.
’Der er en frygt for at give slip på det middel, der får én til at føle sig godt tilpas, også selvom forbruget af midlet er nået et punkt, hvor det faktisk ikke længere får én til at føle sig godt tilpas, men i stedet gør én syg. Man fortsætter kun, fordi man ikke kender nogen anden vej.’
Ligesom med alkoholafhængighed er erkendelsen svær, kræver ofte intervention udefra og det er vanskeligt at søge hjælp.
“Man fortsætter kun, fordi man ikke kender nogen anden vej.”
LÆR DINE STRESSSYMPTOMER AT KENDE
Det er derfor essentielt for ledere og andre højtpræsterende, at de lærer deres egne stress-symptomer at kende.
’Det kan være at man ikke kan sove, når man er ved at blive overbelastet eller at man bliver for vred på børnene over små ting. Det kan også være at man dropper motionen, når tingene er ved at blive for meget, og så kan man bruge det som et advarselstegn. ”Hov, nu skal jeg vist lige stoppe op og mærke efter!”
Det er uhyre vigtigt, at man lytter til de her symptomer, for de har noget på hjerte. Der er noget de vil fortælle dig,’ siger Trine.
Og når man bliver bedre til at lytte efter, behøver man heller ikke at være bange for stress, for så kan man få overbelastningen stoppet i tide.
Et af de vigtigste værktøjer til at vide, hvornår det er tid til at stoppe op, er restitution.
HUSK: DET ER EFFEKTIVT AT RESTITUERE
’Restitution løser ikke de problemer, der leder til stress hos ledere, men de gør at man kan få øje på problemerne, der ofte kan være noget organisatorisk, konflikter med medarbejdere eller lignende,’ siger Trine
DET KRÆVER DISCIPLIN AT RESTITUERE ORDENTLIGT
Man bliver nødt til at være disciplineret omkring sin restitution.
Ledere er i forvejen sjældent særlig gode til at tage sig af sig selv, men når de bliver overbelastede, prioriterer de ofte sig selv allersidst.
’Vi bliver derfor nødt til at huske os selv og hinanden på, at det er effektivt at restituere. Og så skal vi opbygge en daglig praksis omkring restitution, som vi holder fast i – også når der er travlt.’
Det første du skal gøre, når du vil opbygge en restitutionspraksis, er at identificere, hvad der hjælper dig bedst til at få slappet af og ladt op, når du er udmattet. For nogle vil det være rolig bevægelse, for andre hvile, for andre igen at skrive i en dagbog eller være kreativ. Og så skal du skabe tid til den eller de aktiviteter på en daglig basis.
BLIV BEDRE TIL AT SPÆNDE BEN FOR DIG SELV I TIDE
En erkendelse om stress er svær at nå til og den kommer ofte først, når man er helt nede at ligge og nervesystemet er så meget ude af balance, at det blusser op så snart man bare nærmer sig sin computer eller indgangsdøren til kontoret.
Trine ønsker, at ledere skal blive bedre til at spænde ben for sig selv og hinanden i tide.
’Hvis man får skabt sig et stærkt fundament, hvor man er sikker på, at det man arbejder for, er i overensstemmelse med ens egne værdier, og hvor der er plads til at sige fra og søge hjælp indenfor den organisation man sidder i, og hvor man har et stærkt fællesskab med ligesindede ledere, som man frit kan dele nogle af de mange udfordringer man møder på sin vej gennem lederskabet, så kan man for så vidt køre ligeså tosset på, som man har lyst.
For så har man sig selv med, og kan bruge kroppens signaler til at indstille hastigheden i arbejdslivet, så man kan holde til det i længden.’
Trines råd til den svære snak med chefen:
- TAG SNAKKEN TIDLIGT. Så tidligt som muligt, inden problemerne vokser sig rigtig store.
- De fleste ledere vil være bange for at række ud fordi de er bange for at miste kontrollen. Så det er vigtigt at lederen kan bevare fornemmelsen af handlekraft. Ellers vil kontroltabet i sig selv bidrage til oplevelsen af stress og overbelastning.
- Ledere har brug for hjælp til problemløsning og prioritering.
- Tænk strategisk inden du går ind. Hvad har jeg brug for? Tag snakken i dit hoved inden du går ind og øv den evt med din ægtefælle eller en ekstern konsulent.
- Hvis man ikke får fortalt om sine problemer på den rigtige måde, kan man få at vide, at det er en del af gamet som leder. Det er vigtigt at virksomhedskulturen understøtter muligheden for at sige fra og søge hjælp til at løse udfordringer.
- Overvej nøje, hvordan du vil sige det. Sæt dig ind i sproget og få hjælp udefra til at formulere det rigtigt.
- Gør problemerne generelle, så det bliver en indsats for at højne arbejdsmiljøet.
- Sørg for at have et fortroligt rum, hvor du kan give udtryk for sårbare følelser. Hav gerne en bedste ven på arbejdet, som du ikke behøver at positionere dig i forhold til.
- Lær at tale sammen og bruge dialog som konfliktløsning.
Vil du læse mere?
