Stress er ingens skyld og alles ansvar
Stress er et alvorligt problem, der har vidtrækkende konsekvenser både for det enkelte menneske, men også for vores samfund i sin helhed. Læs med, når Djøf’s chefkonsulent Bella Lea Buono, der har mere end 10 års erfaring i karriererådgivning og arbejdstrivsel, deler sin viden om det stigende folkesundhedsproblem og giver gode råd med på vejen.
Tekst Sarah Buono
Hjertebanken, søvnbesvær og tanker, der myldrer i et ocean af gøremål. Stress findes i et utal af varianter, som manifesterer sig på forskellig vis og kan have alvorlige konsekvenser for vores fysiske helbred og psykiske velvære. Men hvad er stress egentlig for noget, og hvordan håndterer vi det?
Tal fra Stressforeningen i Danmark viste tilbage i 2020, at stress er skyld i cirka en million årlige fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner, 500.000 henvendelser i almen praksis og op mod 300.000 danskere, der er diagnosticeret med alvorlig stress. Når vi ser tallene, bliver det tydeligt, hvor stort problemet egentlig er. Det har jeg taget en snak om med Bella Lea Buono, chefkonsulent i Djøf.
HVAD ER TYPISK HOVEDÅRSAGERNE TIL STRESS?
Stress er et symptom på en ubalance. Når der er ubalance, er din lunte typisk kortere, og du kommer lettere ud i en konflikt på din arbejdsplads. Det er ofte konflikten, der får folk til at kontakte os, men det er stressen, der er den underliggende faktor.
Tidligere blev stress stort set altid betragtet som en ubalance mellem de krav, der bliver stillet og de ressourcer, der er til rådighed.
Nyere forskning inden for arbejdsrelateret stress peger dog på, at det kan skyldes langt flere ting:
MORALSK STRESS
Det kan være ubalance i form af manglende mening. Hvis vi eksempelvis i høj grad drives af at gøre en forskel for andre eller for en bestemt sag, kan det stresse, hvis vi oplever, at der mangler mening i arbejdet. Det kan også stresse, hvis vi har oplevelsen af ikke at kunne udføre vores arbejde på en meningsfuld måde.
EKSISTENTIEL STRESS
Stress kan skyldes en følelse af fremmedgørelse eller manglende forbindelse til os selv og vores egne værdier. Det er noget, Djøf eksempelvis ser hos nogle nyuddannede, der søger job eller er landet i et job, hvor de savner en eksistentiel forankring og føler, at de blot følger med strømmen og jagter nogle ydre succeskriterier i karrieren, som andre har defineret.
BEKYMRINGSSTRESS
Her skyldes stressen ikke primært mængden af krav i jobbet, men snarere vores ’mentale strategier’ i forhold til de krav, vi bliver mødt med. Eksempelvis i form af overtænkning, bekymring, katastrofetanker og imposter-syndrom.
HVORDAN KOMMER STRESS TIL UDTRYK?
Det er meget individuelt, hvordan stress kommer til udtryk. Og det kan vise sig på mange forskellige måder. Det kan være fysisk i form af hovedpine, hjertebanken og svimmelhed - eller psykisk i form af tankemylder, irritation og koncentrationsbesvær. Det kan sågar være adfærdændring, hvor du bliver hurtigere vred, mere glemsom eller har let til tårer.
“Et godt arbejdsmiljø er alles ansvar.”
HVOR MANGE DJØF-MEDLEMMMER KONTAKTER JER ÅRLIGT I FORBINDELSE MED STRESSTILFÆLDE?
Lidt over 2.500 og tallet har været stigende over de seneste mange år. Dette er vel at mærke kun et tal for de medlemmer, der rent faktisk kontakter os. Dertil kommer alle dem, der går med det selv.
I 2021 lavede vi faktisk en undersøgelse blandt nogle af vores medlemmer. Her svarede 55%, at de har haft fysiske symptomer på stress inden for de seneste to uger. Det kan eksempelvis være hovedpine, hjertebanken eller mavepine. 71% svarede, at de har oplevet psykiske symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed eller irritabilitet. Det er voldsomme tal og noget, vi alle bør tage meget alvorligt.
HVAD GØR DJØF FOR AT HJÆLPE DE MEDLEMMER, DER LIDER AF STRESS?
Vi lytter, sparrer og rådgiver ud fra det, medlemmerne oplever. Det gør vi både i form af samtaler og coachingforløb. Vi tilbyder også kurser, podcasts, webinarer, artikler og meget mere. Og så sørger vi for, at medlemmer, der beskriver symptomer på stress, bliver opmærksomme på vigtigheden i at komme til lægen og få en lægefaglig vurdering. På det politiske plan arbejder vi desuden løbende på, at vi som medarbejdere får et godt, sundt og langt arbejdsliv.
HVAD KAN VI GØRE FOR AT UNDGÅ STRESS ELLER STRESSLIGNENDE SYMPTOMER SOM MEDARBEJDERE OG LEDERE?
Vi kan blandt andet sørge for at have en god og løbende dialog om, hvordan tingene går. Det kræver ærlighed og åbenhed fra begge parter. Og huske på, at et godt arbejdsmiljø er alles ansvar – både individet, lederen, gruppen og organisationen. Som stresseksperten Marie Kingston meget fint har sagt: ‘Stress er ingens skyld og alles ansvar.’
“Det kan ske for alle.”
ER ARBEJDSGLÆDE EN FAKTOR, DER KAN MODVIRKE STRESS?
Ja, i høj grad! Men der kan også være indre og ydre omstændigheder, der gør, at vi alligevel bliver ramt af stress. Det kan ske for alle. Høj som lav, erfaren som uerfaren.
Produkter du måske kan lide…
HVAD GØR VI, HVIS VI FØRST ER BEGYNDT AT FØLE OS STRESSEDE?
Det er der desværre ikke en perfekt opskrift på. Nogle kan behandles, mens de passer deres arbejde, hvis de er i job. Andre må sygemeldes eller deltidssygemeldes i en kortere eller længere periode. Og nogle skal videre til et nyt job, hvor de trives bedre.
HVORDAN KOMMER VI TILBAGE TIL ET GODT OG AKTIVT ARBEJDSLIV, HVIS VI FØRST HAR VÆRET NEDE MED STRESS?
Det kræver, at du får taget tyren ved hornene og får gjort noget ved stressen i første omgang. For én ting er sikkert: Stress går ikke over af sig selv og det kan ikke bare arbejdes væk! Hvad der skal til, er meget afhængigt af, hvilken type stress, der er tale om og hvilken behandling, den individuelle situation kræver.
HVAD ER DE TYPISKE HOVEDBESTANDDELE I ARBEJDSGLÆDE HOS LEDERE OG MEDARBEJDERE?
At vi finder mening i vores arbejde, at vi har indflydelse, at vi bliver retfærdigt belønnet, at der er balance mellem krav og ressourcer, at vi oplever social støtte – både blandt kolleger, ledere - men også, at vi føler os som en del af et fællesskab.
HVAD ER DINE BEDSTE RÅD TIL MEDARBEJDEREN ELLER LEDEREN, DER IKKE TRIVES PÅ SIN ARBEJDSPLADS?
Jeg vil koge det ned til ét overordnet og meget vigtigt råd: Tal med nogen om det!
Det kan være en ven, en kollega, en leder, din fagforening eller din læge. Det er for stort og for svært for de fleste at gå med selv.
Tak Bella!
Der findes ingen universalopskrift på, hvordan stress skal håndteres. Og det kan være svært at vide om de symptomer, du oplever, rent faktisk er relateret til stress. Derfor er det vigtigt, at du tør række ud efter hjælp.
Det kan være en god idé at tale med din nærmeste leder, men hvis det ikke er en mulighed, så husk at du kan kontakte din fagforening omkring alle former for mistrivsel på arbejdspladsen.
Du kan også tale med en nær kollega, en ven eller et familiemedlem, og endelig kan du kontakte egen læge. Bare du får talt med nogen, for du bør ikke stå alene med din overbelastning.
Hvis du ikke føler dig tryg ved at tale med nogle du kender om din situation, så husk at du anonymt kan ringe, chatte eller skrive med Psykiatrifondens rådgivningslinje, der er åben hver dag året rundt.
Vil du læse mere?
