Husk at du skal dø og bliv gladere
Stine Buje skriver bøger om, hvad vi kan lære af døende og hvordan vi bruger den viden til at skabe et mere nærværende og meningsfuldt liv – også i god tid inden vores sidste dag bliver skrevet i kalenderen.
Tekst Camilla Kikkenberg
Foto Stine Buje & Emil Monty Freddie
Stine Buje. Foto: Emil Monty Freddie
At døden også kan bringe noget godt og meningsfuldt med sig var ikke noget Stine Buje havde tænkt nærmere over, inden hun pludseligt stod med en uhelbredelig kræftsyg mor, og desperat gerne ville nå at lære hende ordentligt at kende, inden det var for sent.
Den oplevelse vendte ikke kun Stines personlige liv på hovedet, men gjorde også, at hun kastede sig ud i arbejdet med at inspirere os andre til at bruge vores egen og vores nærmestes død, uanset hvor langt ude i fremtiden den forhåbentlig ligger, til at komme nærmere hinanden og få prioriteret de ting, der virkelig betyder noget for os, mens tid er.
Læs med og find blandt andet ud af hvilke syv ting du bør huske, hvis du vil leve et gladere liv ved hjælp af tanken om, at du en dag skal dø.
UNDGÅ AT BLIVE SLÅET HELT UD AF KRISER
’Nogle gange skal der et gok i hovedet til i form af en skilsmisse, en ulykke, en fyring eller en alvorlig sygdomsdiagnose, før vi indser, at vi har et aktivt valg i forhold til, hvordan vi prioriterer, hvem og hvad vi bruger vores begrænsede tid i livet på.’
Det siger Stine Buje, der er forfatter til en bog med indsigter fra døende, der reflekterer over, hvad der virkelig har betydet noget for dem, og hvorvidt de fik brugt den fornødne tid på netop de ting og mennesker, der betød mest for dem.
Stine mener, at vi både kan lære at navigere i livets vanskeligste tider, men også undgå at blive slået ud af de små og store bump, vi møder på vejen, hvis vi af og til stopper op og undersøger, om vi har fået prioriteret vores tid og ressourcer, så de giver os størst mulig glæde – også inden vi befinder os i en krisesituation. Set i det lys er det en god ting, at livet ikke er endeløst! For udløbsdatoen sætter en ramme om vores tilværelse, som det så er vores opgave at udfylde, så godt vi kan.
“Nogle gange skal der et gok i hovedet til i form af en skilsmisse, en ulykke, en fyring eller en alvorlig sygdomsdiagnose, før vi indser, at vi har et aktivt valg i forhold til, hvordan vi prioriterer, hvem og hvad vi bruger vores begrænsede tid i livet på.”
HVORDAN FANGER MAN DEN FORJÆTTEDE GLÆDE
Da Stine begyndte at interviewe døende til sin bog, gik det hurtigt op for hende, at det i høj grad var de samme ting, de prioriterede at bruge deres sidste tid på. Det er to ret forskellige udgangspunkter for at stå op om morgenen og vælge, hvordan dagen skal bruges, om man er i færd med at leve sine sidste dage eller om man er et sted i livet, hvor man forventer at være her mange år eller årtier endnu. Og så alligevel ikke! Stine mener i al fald, at også vi, som ikke er akut døende, kan finde stor inspiration til glæde og mening i de ting, som de døende hun talte med prioriterede – og at det ofte er nok at gøre bare lidt mere hver dag af det, som gør os allermest glade.
’Det er virkelig vigtigt for mig ikke at have en eller anden opskrift på, hvad det meningsfulde liv er,’ siger Stine. ’Men at inspirere folk til at blive mere opmærksomme på, hvordan de bruger deres liv og at det, som giver dem mest glæde, måske er noget andet, end hvad de tror og forventer.’
TIPS FRA DØENDE TIL AT LEVE ET GLADERE OG MERE MENINGSFULDT LIV
Brug mere tid med de nære relationer. Uanset om det er familie eller den selvvalgte familie, så er det måske ikke så overraskende, at mange døende længes efter mere tid med deres nærmeste, men hvis vi skal nå det i tide, kræver det jo, at vi jævnligt kigger på vores kalender og ser, hvordan vi egentlig har prioriteret vores tid.
Behandl dig selv med mere omsorg. Udvis lidt mere selvkærlighed og vær mere omsorgsfuld overfor dig selv. Rigtig mange af os kender det her med, at man kigger sig i spejlet og tænker dårligt om det man ser eller taler hårdt til sig selv, hvis man ikke lever op til sine egne forventninger. Leo fra Stines bog var pædagog og havde tvillinger på fire år, så han havde høje pædagogiske standarder og klandrede sig selv for ikke at kunne være den gode far, som han gerne ville være, men under sygdomsforløbet fandt han ud af, at det ikke nyttede noget at klandre sig selv, fordi det bare tog endnu mere energi fra hans nærvær med ungerne, så han blev mere eftergivende i forhold til sig selv. Dem, Stine talte med, begyndte alle sammen at tale mere positivt om dem selv efter deres diagnose, og ønskede, at de var begyndt på det noget før
Læs flere tips længere nede i artiklen…
STINES LIV TOG EN UVENTET DREJNING
Stine skulle selv have et ordentlig gok i nøden, og så ét til, før hun i 2012 stoppede op og fik kigget på sine egne prioriteter. ’2012 var et stort vendepunkt for mig,’ fortæller Stine. ’Jeg gik ned med alvorlig stress og var sygemeldt i 4 måneder. Min krop var i undtagelsestilstand og jeg mistede en masse hår, havde ikke menstruation i 8 måneder og var i det hele taget meget ramt af det fysisk.’ Stine havde ellers elsket sit arbejde, men hun endte med at bruge så meget tid og energi på det, at hun blev alvorligt syg.
Da jeg blev sygemeldt, gik jeg ret handlekraftigt til værks og arbejdede intensivt med mig selv både terapeutisk og kropsterapeutisk. Jeg mediterede og brugte mindfulness og fik massage og alt muligt andet. Det her var ligesom en udfordring, jeg bare skulle lære at mestre og overkomme. Men jeg havde mistet kontakten til mig selv i en grad, så jeg havde svært ved at mærke, hvad det egentlig var jeg havde brug for.’
ALTING BLEV VENDT PÅ HOVEDET
’I den uge hvor jeg skulle tilbage på arbejde, der fik min mor så konstateret uhelbredelig lungekræft. 2012 var virkelig et år, hvor hele min verden blev vendt på hovedet! Og det gjorde jo så, at jeg igen tog spørgsmålet op om, hvad det egentlig var jeg brugte min tid på, og ikke mindst hvem og hvad der var vigtigt for mig her i livet.’
INSISTEREDE PÅ AT KOMME TÆTTERE PÅ HINANDEN
’Min mor levede i halvandet år med sin kræftdiagnose, og i den tid insisterede jeg på, at vi skulle komme tættere på hinanden. Vi var nemlig forskellige på en række områder, men jeg havde virkelig brug for at komme nærmere på hende og tale om de ting, der udsprang af, at hun skulle herfra. Simpelthen at blive klogere på, hvem hun var.
Min mor havde brug for, at hverdagen gik videre som normalt, så jeg var lidt nervøs for at presse samtaler ned i halsen på hende, som hun ikke havde lyst til. Men med gode venners hjælp fik jeg prøvet nogle forskellige ting af, så jeg kunne skabe rammerne for nogle rigtig gode samtaler, hvor vi kom tættere på hinanden end nogensinde før.
Så jeg brugte det halvandet år på at indse, at midt i al den her sorg og død og alt det forfærdelige, så var der også rigtig meget godt at finde, og jeg blev opmærksom på alt det, som samlede og forbandt os. Der var en intens nerve og kærlighed på en anden måde på grund af den definitive bagkant, vi stod overfor. Jeg har det stadig sådan, at jeg ikke tror, at vi ville være kommet så tæt på hinanden, hvis ikke det havde været for den sygdom. Den satte ligesom alt på spidsen.’
Da Stines mor fyldte 61 år, overraskede Stine hende med en stor stak fødselsdagsbreve med gode minder, som hun havde indsamlet blandt venner og familie. På den måde fik Stines mor hjælp til at huske på de mindeværdige stunder fra livet og Stine fik en anledning til at spørge ind til moderens liv.
MIN MOR FIK ET SÆT REDSKABER TIL DE SVÆRE SAMTALER
’Vi havde nogle virkelig fine stunder og snakke, og til sidst kunne hun sætte ord på, at hun var glad for, at jeg havde taget initiativ til, at vi havde haft de her snakke, for det havde også gjort, at hun kunne få taget nogle vigtige snakke med andre, fx min far og andre af dem, der betød noget for hende. Jeg blev så lettet, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kun havde hjulpet mig selv, men at jeg også havde hjulpet hende med at binde sløjfe på livet.’
“Det er virkelig vigtigt for mig ikke at have en eller anden opskrift på, hvad det meningsfulde liv er, men at inspirere folk til at blive mere opmærksomme på, hvordan de bruger deres liv og at det, som giver dem mest glæde, måske er noget andet, end hvad de tror og forventer.”
TOG SINE PRIORITERINGER OP TIL REVISION
’Da min mor var død og jeg efter noget tid igen kunne kigge op over overfladen, så vidste jeg, at jeg skulle noget andet og at jeg på en eller anden måde blev nødt til at trække en streg i sandet og finde ud af, hvad jeg skulle, når jeg ikke skulle det, jeg plejede. Jeg var blevet en anden af det forløb med min mor.
Jeg havde ellers blindt fulgt min mors karrierespor, for hun var virkelig karrierekvinde med stort K, der bare tonsede derudaf. Jeg havde godt nok gjort det i en god tjeneste i NGO-branchen, men jeg havde stadigvæk bare hovedløst givet alt, hvad jeg havde uden rigtig at have mig selv med. Så jeg valgte at sige mit job op og så købte jeg en enkeltbillet til Asien og så fandt jeg ud af, at de erfaringer jeg havde som pårørende, dem måtte der også være andre, der havde brug for. Jeg besluttede at skrive en bog, der samlede en masse gode idéer til, hvordan vi kan tage hul på de nære samtaler ved livets afslutning.
DET MENINGSFULDE LIV RÆKKER LANGT UD OVER LIVETS SIDSTE DAGE
Det er indtil videre blevet til 6 bøger med fokus på døden og det meningsfulde liv, samt en lang række foredrag og podcasts for Stine. Alle med temaer beslægtet med døden og det meningsfulde liv, det er være pårørende til en døende, og hvordan man får taget hul på den svære og nære samtale.
Stine understreger, at pointerne i både bøger, foredrag og hendes seneste initiativ samtalekortene, der indeholder 75 spørgsmål om det vigtige i livet, rækker langt udover livets sidste dage. Faktisk køber mange virksomheder, HR-konsulenter og erhvervspsykologer netop samtalekortene, som med konkrete spørgsmål gør det lidt mere overskueligt at komme i gang med de meningsfulde snakke uanset om samtalepartneren er en kollega, en ven eller et familiemedlem.
HVORDAN KOMMER JEG I GANG?
’Gennem årene er jeg blevet spurgt utallige gange om, hvilke spørgsmål man konkret skal stille for at komme i gang med de her samtaler. Det kan nemlig godt kræve lidt mod at tage hul på en nær samtale, så der var et behov for konkrete idéer til, hvad man skal spørge om, og der kan et værktøj som samtalekort være en god hjælp. Men hvis man foretrækker at forberede sig på forhånd, kan det være en idé at læse bøger med gode råd til, hvordan man kommer i gang med og håndterer svære samtaler – og det gælder egentlig uanset om anledningen er en konfliktfyldt samtale på arbejdet eller en vanskelig snak i familien.’
KAN MAN LÆRE AF LIVETS KRISER FØR MAN ER LAGT NED?
Stine Buje begyndte selv at arbejde med døden, da den pludselig spændte ben for hende, men er det muligt at lære noget af det her, før man selv står der? Stine siger, at det er et af de spørgsmål hun oftest både får og stiller sig selv, og hun er nået frem til, at man i al fald kan lade sig inspirere til refleksion over, hvordan man prioriterer sin tid og sine ressourcer, allerede når man mærker de første bump i stedet for at vente til man ligger fladt på ryggen og er årevis om at rejse sig igen, fordi man bliver ved at slå hovedet mod de samme smækkende døre.
’Vi går jo ud i livet med disse her overbevisninger om, hvad et rigtigt liv er, som er indkodet i os fra samfundets og vores familiers og sidenhen de sociale mediers side, så det overhovedet at opdage, at de er indkodet og så derfra turde at stille spørgsmålstegn ved dem, der tror jeg på, at vi skal møde nogle mennesker i vores liv, som viser os noget andet end det vi er vant til.
Hvis vi mærker, at vi har et aktivt valg i forhold til, hvilket liv vi lever, så tror jeg på, at det spreder sig som ringe, for så vil andre se, at det ikke bare er noget, der bliver talt om, men at det faktisk er en mulighed at leve et liv fyldt med glæde og mening, uanset hvordan ens liv ellers ser ud. Man kan ikke tvinge hverken bøger eller TV-programmer eller foredrag ned over folk, men jeg tror, at man kan inspirere én-til-én ved at sørge for at fylde sit eget liv med så meget af det, der gør én selv glad og som føles meningsfuldt, og ved at sætte ord på og tale om de prioriteringer og overvejelser, der har ført til, at man har indrettet sit liv på den måde.’
TIPS FRA DØENDE TIL AT LEVE ET GLADERE OG MERE MENINGSFULDT LIV
3. Fokusér på det positive. De døende Stine talte med var selvfølgelig påvirkede af deres situation og ramt af sorg og angst, så de arbejdede alle på at huske også at give plads til de positive tanker. De gjorde de ved hjælp af mindfulness, terapi, taknemmelighedsøvelser og andre metoder, som løftede energien. Lasse i Stines bog havde fået øje på livsglæden i at sætte pris på hverdagens små mirakler, frem for at fokusere på de milepæle, han ville gå glip af i fremtiden.
4. Brug mere tid i naturen. Samtlige døende Stine interviewede beskrev det at opholde sig i naturen som en følelse af at komme tilbage til noget oprindeligt. De følte sig som en del af noget større, når de befandt sig i naturen, og den følelse gav dem en indre ro.
Læs flere tips nederst i artiklen…
WHO SPÅR AT STRESS OG MENTAL OVERBELASTNING BLIVER DEN STØRSTE SYGDOM
’WHO (FN’s Verdenssundhedsorganistion, red.) spår at stress og depression og angst bliver de mest udbredte og største bidragsydere til sygdomsbyrden i den vestlige verden i 2030. Og den nyeste sundhedsprofil i Danmark viser, at hver anden kvinde mellem 16 og 24 år oplever et højt niveau af stress. Tallene går den helt forkerte vej og viser os tydeligt, at der er noget, vi er nødt til at justere på i den måde, vi lever på.
Det er en af grundene til, at det er så vigtigt for mig at prøve at inspirere til, at vi hver især stopper op og spørger os selv, hvorfor vi gør som vi gør. For ellers risikerer vi, at det pludselig er for sent – og jeg vil så gerne have, at vi husker det i tide. Også bare det her med at sætte ord på, hvor meget vores nærmeste betyder for os. Hvorfor egentlig vente til vi skal holde tale til en af livets store forkromede fester eller måske endda begravelsen, hvor personen ikke er der længere. Hvorfor ikke bare gøre det over en tirsdagsbolognese?’
HVORDAN GØR MAN SÅ I PRAKSIS?
Det kræver overskud det her med at prioritere bevidst. Og Stine siger, at hun absolut heller ikke selv har knækket koden til en hverdag med masser af overskud hver eneste dag, særligt ikke efter at hun er blevet mor. Inden hendes søn kom til verden, havde hun ellers i mange år levet med nogenlunde overskud på både den mentale og fysiske konto, men efter at hun blev mor, var hun pludselig igen et sted, hvor hver dag føltes som overlevelse og der intet overskud var til at prioritere noget som helst.
’Det var sådan en vild oplevelse pludselig igen at være et sted, hvor hver dag var en overlevelse. Der findes et islandsk ordsprog, der siger, at dagene er lange, men årene korte med små børn, og det kunne jeg virkelig relatere til, når minutterne sneglede sig afsted. Det var på mange måder skamfuldt, at jeg havde det sådan, men jeg har valgt at være helt åben om det, fordi jeg ved, at jeg ikke er alene, og jeg synes, at det er så vigtigt at fortælle, at man kan opnå mange indsigter og prioritere sit liv derefter, men man kan også bare blive bombet tilbage lige pludseligt, når livet slår en kolbøtte. Der er også en vis ydmyghed i at vide, at det er ikke bare er noget, der kommer af sig selv. Det er noget, man aktivt skal opsøge og så må man gøre det så godt, man kan.’
SKAB HULLER MED PLADS TIL GENOPLADNING
’For mig er det altid vejrtrækningen, der er en indikator på, hvordan jeg har det. Og efter jeg er blevet mor, har jeg godt kunne mærke, at jeg har trukket vejret helt oppe i halsen og været mere hektisk i min stemmeføring og tempo, end jeg normalt er. Før mediterede jeg hver dag, og det betød meget for mig at holde fast i den vane, men alle de gode vaner, der gav mig overskud forsvandt, da jeg blev mor. Nu hvor min søn er blevet lidt ældre, har jeg igen fået skabt små huller, hvor jeg kan få genopladt mig selv.
Da min søn var mindre, bestemte jeg mig for, at hver gang jeg gik en tur og han sov, så skulle jeg lægge mærke til min vejrtrækning. Og det blev også et ritual for mig, at hver gang jeg ammede ham, så trak jeg bevidst vejret helt roligt. På den måde fik jeg indført nogle mikro-meditationer hver dag, som jo ikke var det her med at sidde på en yogamåtte, som jeg havde været vant til, men til gengæld var det noget, der var overskueligt at integrere i min hverdag.
Hvis man er et sted, hvor man ikke trives, men man ikke har muligheden for at trække stikket fuldstændig eller gøre noget markant og drastisk anderledes med sit liv lige nu, så tror jeg, at de her mikro-meditationer og andre daglige mikro-rutiner omkring blandt andet vejrtrækning, kan være et skridt på vejen til at blive mere bevidst om, hvad der virkelig betyder noget for én, og hvad man skal forsøge at prioritere. Det her med hver eneste dag at gøre bare en lille bitte ting, tror jeg kan gøre en stor forskel på den lange bane.’
CHURCHILL SAID IT FIRST
Der er et kendt Churchill-citat om det at tale for offentligheden, ’Folk hellere vil ligge i kisten, end de vil holde begravelsestalen’, og de fleste af os har da også prøvet at befinde os i situationer, hvor vi er tilbageholdende med at sige vores mening af frygt for at blive mødt med fordømmelse.
Vi er i bund og grund flokdyr og følelsen af at være udenfor, er én af de mest smertefulde, vi kender til – i al fald indtil den dag, hvor vi med sikkerhed ved, at vi alligevel skal forlade flokken, så vi ikke længere har noget at tabe. De døendes erfaringer var, at når de stod autentisk frem, så tiltrak de en flok af mennesker, der enten delte deres meninger eller i al fald accepterede dem.
HUSK AT DU SKAL DØ OG LÆR DIG SELV BEDRE AT KENDE
’En døende kvinde fortalte, at hun havde brugt det meste af sit liv på at forsøge at lave sig selv lidt om for at være med i forskellige fællesskaber omkring sig. Men efter hun var blevet syg, insisterede hun på at være sig selv, uanset hvem hun var sammen med. Det var ikke alle omkring hende, der kunne rumme det, så de trak sig, men dem, der fortsatte med at være i hendes liv, var der til gengæld 100 % og accepterede hende for den, hun virkelig var. Hun oplevede, at kærligheden var større end nogensinde.’
Stine håber, at vi kan bruge denne indsigt til at hjælpe os med mere aktivt at vælge, hvilke fællesskaber vi indgår i, i stedet for blot at lade os glide med i det nærmeste eller mest umiddelbart tiltrækkende fællesskab.
Når vi får taget os tiden til at finde ud af, hvad det egentligt er, der er vigtigt for os, ikke hvad der er vigtigt for os ifølge Instagrams algoritme eller vores mor eller gamle matematiklærer, men for os og kun os, så åbner der sig en helt ny verden.
’En kvinde beskrev, hvordan andre troede, at hendes verden var blevet mindre, efter at hun var blevet syg, men hun oplevede selv, at hendes verden var større end nogensinde, fordi hun stod i sig selv. Hun mærkede og sansede alting mere. Hun ville ønske, at hun havde haft modet til at leve indefra og ud langt tidligere.
TIPS FRA DØENDE TIL AT LEVE ET GLADERE OG MERE MENINGSFULDT LIV
5. Vær venlig og omsorgsfuld imod andre. De døende var alle opmærksomme på det ansvar, de følte overfor andre, og hvordan det påvirkede dem selv positivt, når de behandlede andre respektfuldt. Pia fra Stines bog lavede en øvelse med sig selv, hvor hun skiftede sit armbånd til modsatte arm, hver gang hun talte negativt om noget eller nogen. Hendes mål var at have armbåndet på den samme arm i 21 dage, og selvom hun var mere positiv end de fleste, gik der 8 måneder, før det lykkedes hende. Så prøv at træd væk fra det negative og find fællesskab omkring noget positivt i stedet for i brokkekulturen, som er så udbredt i Danmark.
6. Brug mere tid i naturen. Få mere ro på. Det kan både dreje sig om at fjerne støj rent fysisk, fx flytte ud af byen eller eliminere visuel støj som rod, men det handler også om at have mindre drama i livet og aktivt vælge ro fremfor noget konfliktfyldt og noget, der forstyrrer nervesystemet. Jens fra Stines bog nævnte, at han hellere ville være nærværende med få end fraværende med mange.
7. Vær mere autentisk. Stop op og spørg dig selv, hvorfor du gør som du gør. Vær modig og øv dig i at turde være den, du er, så tiltrækker du folk, der bakker dig op og hjælper dig med at udvikle dig. Gå ikke bevidst efter at blive en del af at fællesskab, men fokuser på at sige din mening og bruge din tid på netop det, du har lyst til, så skal du nok finde ligesindede.
VORES DRØMMELIV ER OFTE INDENFOR RÆKKEVIDDE
’I forbindelse med den seneste bog jeg skrev, hvor jeg både talte med uhelbredeligt syge, men også lavede undersøgelser blandt mennesker, der ikke havde en diagnose, der spurgte jeg om, hvad de drømte om, hvis penge ikke var noget problem. De havde alle mulige forskellige drømme, der for nogen handlede om at tage en ny uddannelse og helt skifte retning og for nogen om at gå på deltid og for andre handlede det om at rejse mere og alle mulige andre ting.
Jeg kogte alle udsagnene ned til vigtigheden af at have friheden til selv at vælge. Når jeg gik til dem og vi dykkede lidt ned i det, så var den frihed faktisk tilgængelig, og det var mest af alt dem selv, der så begrænsningerne. Den ene, jeg interviewede, arbejdede i en virksomhed, hvor det ikke var gængs at gå på deltid. Der var slet ingen i virksomheden, der arbejdede under de vilkår, så hun turde ikke spørge, selvom hun inderligt ønskede sig at gå på deltid, men efter vores snak, fik hun modet til at spørge sin chef, og så fik hun faktisk lov.
Sommetider kan man godt komme til at sætte begrænsninger op for sig selv, som gør, at man ikke tror, at den frihed man længes efter, er indenfor rækkevidde. Det her med fx at få rykket lidt rundt på noget økonomi kan gøre, at man er mere fri på andre områder, som i virkeligheden betyder mere for én, når man får mærket efter. Alle valg har konsekvenser, men konsekvenserne er til at leve med, hvis man har truffet sine valg fra hjertet.
Det var meget interessant for mig at høre, at friheden til at vælge måske er mere tilgængelig end vi faktisk tror, hvis bare vi tør at vælge til og fra ud fra vores egne overbevisninger, i stedet for dem vi er vokset op med eller ser vores omgangskreds leve efter.’
Læs mere om Stines arbejde her.
Produkter du måske kan lide…
Vil du læse mere?
